Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
»Hvad er det nu for en Snak!« afbrød den
enøjede Mand ham vredt. »Bærer Du maaske
ikke sommetider baade to og tre ad Gangen og
imellemstunder, naar Du har drukket en Taar
Mosevand over Tørsten, ovenikjøbet fire? vær
saa god at lystre, ellers skal jeg tale et Ord
med Dig.«
Da blev Storken bange og løftede straks Tulle
op paa sin Ryg. Næbbet bøjede han tilbage og
holdt hende fast ved Bæltespændet for en
Sikkerheds Skyld.
»Men min Guldkjæde og Sløret og Hatten!«
raabte Tulle ængstelig ved Tanken om Karoline.
»Dem skal min anden Ravn nok skaffe
tilbage og tilmed give de slemme Dyr et rigtigt
Nakkedrag for deres Uartighed,« lovede den
Gamle. »Mester Langeben, gjør dine Sager godt!«
Manden med den hvide Stav nikkede til Tulle
og kyssede paa Fingeren. I samme Øjeblik lløj
Storken afsted med hende. Det gik i en Fart
og højt tilvejrs kom de; Træerne nedenunder
saa ikke større ud end smaa krusede
Persilleplanter i et Havebed. Men Storken holdt hende
godt fast ved Bæltet, og blødt var det at sidde
paa dens dunede Ryg, blødere end i en Vugge,
saa blødt, at den lille trætte Tulle lagde Armene
rundt om Halsen paa Fuglen og faldt i Søvn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
