Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Ende i en Ulvegrav, hvor der blev anvist ham
en kølig Himmelseng af høje Bregner. Den Nat
lik han altsaa ikke seet efter, om der var
kommet Fangst i Nettene.
Samme Morgen gik en ung, kjøn Bondekone
langs Skovbrynet ned ad Stien til det lille
Færgehus ved Floden. Det var hendes Mands
Fødselsdag, og, for at bringe ham et nyt malet
Pibehovede fra Ivjøbstaden, havde Hustruen, der
maatte arbejde strengt nok 0111 Dagen, taget
Aften og Nat til Hjælp og var gaaet den lange
Vej frem og tilbage til Fods.
Konen gik hurtigt, men pludseligt gjorde hun
Holdt, thi tvers over Vejen var spændt et Net,
og i Maskerne af Nettet hang en stor Fugl og
baskede. Den var griset graa og saae ækel ud
med sit vidtopspilede Næb og runde, rullende
Øjne. Nu er det en bekjendt Sag, at, naar en
Ko ingen Mælk giver, er det en saadan Fugl,
som er Skyld deri, fordi den ved Nattetid har
%J /
suget Mælken af Koen, og der er altsaa ikke
mindste Grund til at have Barmhjertighed med
den Art forbandede Skabninger. Alligevel gjorde
det Konen, der havde et godt Hjerte, ondt for
Mælketyven, som hang fast med Benene og
sprællede i Vaande. Hun gav sig derfor i Færd
Bauinbachske Eventyr. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
