Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
med at rede den ud af Garnet. At Garnet var
den vilde Jægers, vidste hun naturligvis ikke.
Da hændte der noget meget mærkværdigt.
Neppe havde Konen rørt ved Nettet, før det gik
i Stykker som Spindelvæv, og Fuglen
forvandlede sig til en gammel Kjælling, der sad paa
Grøftekanten og dirrede af Skræk, saa hendes
Næse stødte mod hendes Hage.
»Jøsses Kors!« raabte Konen i sin
Forskrækkelse og slog Hænderne sammen over Hovedet.
»Aa, nej, nej, sig ikke det, ti bare stille,«
stønnede den Gamle, »skrig ikke saadan op!
Jeg er saa daarlig, saa daarlig. Men noget skal
Du dog have for din Haandsrækning.« —
Med disse Ord greb Hexen i sin Lomme og
trak et Stykke skinnende Glas frem.
Men Bondekonen vilde ikke tage imod noget
af en saadan Landstrygerske: »Nej, ellers Tak,
jeg skal skynde mig hjem til min Mand og mit
Hus.«
»Naa, saa Du har en Mand,« sagde den
Gamle. »Saa skal Du da mindst af alt kimse
ad min Gave; den kan Du sandelig faa god Brug
for. Seer Du,« fortsatte hun og holdt med sine
tørre Fingre den glimrende Glasstump op for
Lyset, »det er et ganske mærkværdigt Stykke
Brændglas; gjem Du det godt. Og vil Du saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
