Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Derude midt paa den aabne Plet stod et
enligt Træ, ikke saaledes som Træer er flest, men
selve den Vidunderpoppel, om hvilken Hans
saa ofte havde hørt fortælle. Rundt om dets
Krone dirrede et Ildskjær i Regnbuefarver, og
hvert af Poplens Blade var af det pureste Guld.
Allerbedst som Drengene, der nu ikke mere
havde Tanke for Hr. Tamp, stod fortabte i
Beskuelsen af den straalende Guldpoppel, traadte
en lille bitte Page frem, ikke større end et
tre-aars Barn, fin og slank i grøn Fløj eisvams med
en kronet Mariehøne indbroderet midt paa Brystet.
»Den fortryllede Prindsesse venter paa sin
Befrier,« talte han. »Hvem af Jer to har Mod
til det Vovestykke?«
»Jeg, jeg! raabte Hans glædestraalende, og
strax faldt ligesom Legetøj fra et Juletræ den
dejligste lille Hest necl fra Guldpoplen. Hesten
var mælkehvid med Bidsel af Guld.
»Bliv, hvor Du er, og lad være med det!«
raadede Peter forsigtigt, men Hans sad allerede
i Sadlen, og afsted gik det paa den hvide Hest
i Galop, langt, langt ind i Skoven. Hans fik
neppe nok Tid til at se sig om efter sin
Kammerat; han opfangede lige netop et Glimt af
ham og skjønnede, at Peter var i Færd med at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
