Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Æslet trak lidt paa det og svarede: »Ja —a.«
Egentlig var han endnu ikke naaet til det Sted
i Verdenshistorien;, men han var taktfuld nok
til ikke at støde sin Dame.
»En anden af mine Stammemødre,« fortsatte
Adelheid, »var knyttet til den hellige Martin ved
Venskabsbaand, der trodsede Ild og Flammer.
Hun skal, efter en taarefyldt Legendes Ord, for
hans Skyld have lidt Martyrdøden og være bleven
stegt paa Spid. Dog, jeg vil ikke dvæle ved
Forfædrenes Bedrifter men gaa over til mig selv.
Min Moder, der indtog en anset Stiling som
Rugegaas, bragte mig til Verden som tolvte
Datter umiddelbart efter elleve andre. Jeg var
hendes Liv og hendes Øjesten, thi i vor Familie
er det yngste Barn altid det heldigste.«
»Ganske som i vor Slægt,« indskjød Æslet.
»Min Barndom tilbragte jeg i Slotsparken
sammen med de unge Svaner, i hvis Selskab
jeg tilegnede mig den Ynde i Bevægelser, man
ofte har beundret hos mig. Da kom en Dag en
Mand med krum Næse, skjæve Ben og en hel
Butik forskjellige Varer hængende paa sin
puklede Ryg, Kvindfolket strømmede sammen og
snappede ham Silkebaand og brogede Tørklæder
ud af Pakkerne, han tog frem. Efter langvarig
Prutten endte Handelen med, at jeg bunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
