Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
engang; „lat oss klæde clet i Guds navn," sagde
bjørken, og ikke flere enn disse tre var, så tok de
på sig at klæde tjellet. Eneren gikk først.
Da de kom et stykke på vej, møtte de lynget.
Eneren vilde likesom gå det forbi. „Nej, tak
lynget med," sagde furuen. Og lynget ivej. Snart
begynte det at rape for eneren; „bit i mig," sagde
lynget. Eneren så gjorde, og hvor der var bare
en liten rivt, der stakle lynget en finger inn, og hvor
det først havde fått en finger, fikk eneren hele
hånden.’ ’ De krabbed og krøp, furuen tungt efter,
bjørken med. „Det er sælebot i det," sagde bjørken.
Men tjellet begynte at tenke over, hvad det
vel kunne vere for noget småtteri, som for og klorte
oppover det. Og da det havde tenkt på dette et
par hundrede år, sendte (let en liten bekk
nedover for at se efter. Det var ennda i vårflommen,
og bekken smatt sålenge, til den traff på lynget.
„Kære, kære lyng, kann du ikke slippe mig frem;
jeg er så liten," sagde bekken. Lynget havde
meget travlt, lettede bare paa sig, og arbejdede videre.
Bekken innunder og frem. „Kære, kære ener, kann
du ikke slippe mig frem; jeg er så liten."
Eneren så hvast på den; men når lynget havde
sluppet den frem, kunne vel alletider også den.
Bekken oppunder og frem, og kom nu dit, hvor
furuen stod og pustede i bakken. "Kære, kære furu,
kann du ikke slippe mig frem, jeg er så liten, jeg,"
sa’ bekken, kysste furuen på foten, og gjorde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
