Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Annet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
gården. „Så har du og gutten hvad i trenger. Og
slipper du nogen inn at ødelegge det for eder, så
vender jeg mig, der jeg ligger." Utpå høsten havde
hun også havt den giede at kunne rusle opp til
den forrige hovedgård med den sidste rest av
skylden, og glad var hun, da hun sat på benken igen
og kunne sige: „nu er det gjort." Men i samme
stund fikk hun også sin helsott; hun vilde straks
tilsængs, og rejste sig ikke mere. Datteren grov
henne ned, hvor plass var ledig på kirkegården,
og en vakker hovedstav fikk hun, hvorpå hennes
navn og alder stod, samt et salmevers af Kingo.
Fjorten dager efter den dag hun fikk jorden,
var hennes sorte sønndagskjole gjort om til
klæder for gutten, og da han stod i dem, blev han
så alvorlig, som om bestemoderen var kommen igen.
Av sig selv gikk han bort til den storstilede
spen-nebok, som bestemoderen havde lest og sunget av
hverr sønndag; han åpnede den, og inne i lå
hennes briller. Dem havde aldrig gutten fått lov at
røre i hennes levende live; nu tok han dem rædd
opp, satte dem på nesen og så gennem dem ned
i boken. Alt blev tåke. Det var dog underligt,
tenkte gutten; i dem var det bestemoderen kunne
lese Guds ord. Han holdt dem højt mot lyset,
for at se, hvad fejlede, og — der lå brillerne på
gulvet i mange stykker.
Han blev meget rædd, og da døren i det
samme åpnedes, var det ham, som bestemoderen skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
