Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Hun søkte blidt at forsvare sig, og da trampede
han i gulvet og bad henne tie; var han full, så
var det hennes skyld, var han slemm, var det også
hennes, var han krøpling og et ulykkeligt
menneske for alle sine levedager, så var det også
hennes skyld og den helvetes guttens, som hun åtte.
„Hvorfor gikk du bestandigt og hang efter mig?"
sagde han og gret. „Hvad ondt havde jeg gjort,
at du ikke kunne late mig i fred." „Men Gud
frelse og bevare mig," sagde Margit, „var det mig,
som gikk efter dig?" „Ja, det var det," rejste han
sig og skrek, og gennem gråt fortfor han: „du
har nu tilsidst fått det, som du vil have det. Jeg
slæper mig nu omkring her fra tre til tre, jeg går
hverr dag og ser på min egen grav. Men jeg kunne
have leret i herlighet meel bygdens gildeste
gård-gente, jeg kunne have rejst så langt solen går, —
havde ikke du og den fordømte gutten din lagt eder
1 vejen for mig." Hun søkte atter at forsvare sig;
„det var da i alle fall ikke guttens skyld." „Tier
du ikke, så slår jeg dig!" og han slog henne.
Når han den næste dag havde sovet rusen ut,
var han skammfull, og især meget snild mot gutten.
Men snart var han full igen, og da slog han henne;
tilsidst slog han moderen næsten hverr gang han var
full, gutten gret og bar sig; da slog han også ham.
Sommetider angrede han det så sterkt, at han måtte
ut og få brennevin. I denne tid fikk han atter hug
på dansen, spillede som før, og tok gutten med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
