Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
jo, Herre, de små hunde æde dog af de smuler,
som falde af deres herres bord."
Han taug, men gret nu mere oppløst og stille.
Moderen var våknet for lenge siden, men havde
ikke tordet se opp; nu da han gret som en
forløst, satte hun sig på albuerne og så opp.
Men neppe blev Nils henne var, før han skrek
bortover til henne: „ser du opp, du også, (litt
stygge troll! — du vilde vel se, hvorledes du har
flidd mig til. Ja, slik ser jeg nu ut, akkurat slik!"
–Han rejste sig opp og hun gemte sig under
feiden. „Nej, gem dig ikke, jeg finner dig nokk,"
sagde han, idet han strakte den højre hånd
famlende frem foran sig med utstrakt pekefinger. - „Krill,
krill!" sagde han, idet han drog feiden av og stakk
pekefingren på hennes hals.
„Fa’r," sagde Arne. —
„Nej, hvor skrumpet og mager du rett er
bleven. Her er ikke langt inn. Krill, krill!"
Moderen tok krampeagtigt om hans hånd med begge
sine, kunne ikke slite sig løs og krokede sig
sammen i en tull.
„Fa’r," sagde Arne.
„Så (let kom liv i dig nu. Hvor hun vrider
sig, det spektakel! kann du ikke skrike for at
innbilde folk at jeg slår dig? krill, krill! — jeg vil
bare take pusten fra dig."
„Fa’r!" sagde Arne. — Han sprang borti kråen,
hvor der stod en øks. —
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
