Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8:7;
ten kom ut av duset, slapp øksen og fait også
på sine kne: „såsant jeg vænter nåde for Gud, jeg
har ikke gjort det. Jeg tenkte næsten at gøre det;
det gikk sort for mig; men så stupte han, og her
har jeg stått siden." Moderen så på ham og trodde
ham. „Så har Vorherre selv vcret her," sagde hun
stille, satte sig på huk og stirrede.
Nils lå ganske som før, stiv, med åpne
øjne og munn. Ilenderne havde nærmet sig som
vilde de foldes, men havde ikke orket. Det første
nu moderen gjorde var at sammenføje dem. — „Lat
oss dog se nøjere på ham," sagde hun, og gikk bort
til gruven, hvor ilden var påvej at gå ut. Arne
torde ikke stå der alene, gikk efter. Moderen gav
ham en tendt furuspik at holde, hun stillede sig
atter på den ene side av liket, gutten på den
annen og lyste over. „Ja, han er ganske død," sagde
moderen; litt efter: „og død i en ond stund, er
jeg rædd for." Men gutten skalv slik på hånden,
at der dryppede av tiisen og ned på faderens
klædning, tendte den, men han så det ikke, moderen
heller ikke; ti hun gret. Hun blev det dog først
var på den stygge lukt og skrek forskrekket.
Gutten så, at faderen likesom brann, slapp spiken ned
på ham, fait om og var borte. Stuen gikk opp og
ned og rundtomkring, bordet gikk, sængen gikk,
øksen hugg, faderen rejste sig og kom, og alt valt
like inn på ham. I)a kom der i det samme en
mild svalning over hans ansigt; han fikk skrike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
