Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Hardanger; han brøt ned meget folk. Faderen og
han var usamde om livøra), og således bar det til,
at den mann ikke havde fred i hus eller bygd.
Han blev selv mere ond derved, og faderen
satte efter ham. „Jeg taker ikke dom av nogen,"
sagde sønnen. „Av mig skal du take den, sålenge
jeg lever," svarte faderen. „Tier du ikke stille, så
slår jeg dig!" sagde sønnen og rejste sig. — „Ja,
trøst dig til, om du tør, og det skal aldrig gå dig
godt her i verden," svarte faderen, han rejste sig
også. — „Mener du?" — og sønnen satte inn på
ham og brøt ham ned. Men faderen tok ikke
imot, lagde armerne overkors, og lot ham fare
med sig som han vilde. Sønnen slog ham, vendte
ham og slog ham, tok ham i hans hvite hår og
drog ham mot døren: „jeg vil have husfred!" —
Men da de kom til døren, lettede faderen på
sig: „ikke lenger enn til døren," sagde han, „for
så langt drog jeg fader min." Sønnen ænsede
det ikke, men drog hovedet over treskelen. „Ikke
lenger enn til døren, siger jeg!" den gamle rejste
sig, kastede sønnen for sine føtter og revsede ham
som et barn."
„Dette var stygt," sagde flere. „Hugg dog
ikke til fa’r sin," syntes Arne at en sagde; men
han var ikke viss derpå.
„Nu skal jeg fortelle eder noget," sagde Arne,
han rejste sig likblek, og visste ikke hvad han vilde
sige. Han så bare ordene drive som store sne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
