Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
ti en bugtende støvstripe slog sig aljamt igennem.
Denne fulgte han med øjet liketil bent overfor
(let-han sat; da sluttede skogen, fjellet gav mere rum,
og straks lå der gård i gård. Det var ennu større
hus enn de inne i bunnen, rødmalte, med højere
vinduer, som brann i solen. Der stod stort sollys
på eng og mark, det minste barn, som lekte der,
viste sig så tydeligt, tindrende hvit sand lå tørr
ved vannet og på denne hoppede unger sammen
med nogle hunder. Men med en gang var det
hele solforlatt og tungt, husene mørkrøde, engen
sortgrøn, sanden gråhvit, børnene små klumper,
en tåkestump var stegen opp over fjellet og havde
taket solen. lian gemte øjet ned i vannet, men
der fant han igen altsammen! Markerne lå og
vuggede, skogen trodte taus hen til, husene stod
og så ned, døreme var åpne og børn gikk ut og
inn. Æventyr og barnlige ting kom farende til
som små fisk efter agn, skar vekk, kom igen,
lekte omkring, men nappede ikke.
„Lat oss sette oss her til mo’r din kommer efter;
prestefruen bliver vel også engang ferdig." — Arne
skræmtes opp; der havde sittet nogen like bak ham.
„Men jeg kunne rett få vere igen bare denne ene
natten," sagde en bønlig stemme gennem gråt; den måtte
tilhøre en ikke ganske voksen gente. „Gråt nu
ikke mere; det er stygt at gråte fordi du skal
hjem til mo’r din." Det var en blid stemme, der
gikk langsomt og tilhørte en mann. „Det er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
