Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
men hun lo ham ut. Likeså godt springe i det,
som krype i det, tenkte gutten, og så giftede lian
sig med genten.
Da dette vel var gjort, likte gutten ikke
lenger genten. Borte fra henne lengtes han til henne,
men hos henne lengtes han til en, han ikke
så. Derfor blev gutten ond med konen sin; hun
bar det og taug.
Men en dag han lette efter hesterne, kom han
opp på hammeren, og gutten satte sig ned og
ropte:
Du lejkar i hugin som manaskinskveldin;
du brenn’ langt ifra mig som sankthanseldin.
Gutten syntes det gjorde godt at sitte der,
og siden gilde han dit, så ofte det var galt hjemme.
Konen gret, når han var gått.
Men en dag han sat der, sat også huldren
lys levende på den ånnen side og bleste på horn!
Å-nej; er du komi; hvor fagrt dat lælr;
A, bias litit mejra, eg sit’ her og grætr.
Da svarte hun:
Eg blæsr dig draumanii burt utur hugin;
fyr’ hejma a akrin dar rotnar nu rugin.
Men da blev gutten rædd og gikk hjem igen.
Det var dog ikke lenge, før han blev så ked
konen, at han måtte drage tiiskogs, satte sig på
hammeren. Da sang det mot ham:
Eg drøymdi du kom hit; —hej, skund’dig og tak mig;
Nej inki dit yvir! — eg stend’ lika bak dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
