Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellevte kapitel.
Dagen efter kom Arne inn og fortalte, hvad
han nettopp havde fått høre i gården, at prestens
datter, Matilde, i det øjeblik rejste avsted til byen,
som hun selv tenkte for nogle dager, men som det
var bestemt, for at vere der et år eller to. Eli
visste intet derom før nu det blev sagt, fait om
og var borte. Arne havde aldrig sett slikt før og blev
meget rædd; han løp efter tjenestegenterne, disse
efter foreldrene, og disse avsted, her blev en støj over
all gård, buhunden gødde på låvekloppen. Da Arne
senere kom inn igen, stod moderen på kne foran
sængen, faderen holdt den sykes hoved.
Tjenestegenterne løp en efter vann, en ånnen efter dråper,
som stod i et skap, en tredje løste trøjen opp ved
halsen. „Å Gud trøste og bere dig," sagde
moderen, „det var galt allikevel, at vi intet havde
sagt; det var du Bård, som vilde det; å Gud
trøste og bere dig!" Bård svarte intet. „Jeg sagde
det nokk jeg; men ingenting skal blive som jeg
vil; å Gud trøste og bere dig! Alitid er du så
ful med henne, du Bård; du vet ikke hvordan hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
