Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
når Matilde ikke lenger er her!" — „Men du var
jo sjældnere hos henne nu," sagde Bård. „Hvad
gjorde det, når jeg havcle henne borte i vinduet,"
svarte den syke og gret så barnligt, at det var
Arne, som havde han aldrig hørt gråt før. „Du
kunne jo ikke se henne der," sagde Bård. „Jeg
så jo gården," svarte hun og moderen lagde iltert
til: „du skønner ikke slikt, du." Så sagde ikke
Bård mere. „Nu kann jeg aldrig komme til
vinduet !" sagde Eli. „Jeg gikk dit om morgenen, når
jeg stod opp, om kvelden sat jeg der i
måneskinnet, og jeg gikk dit når jeg ingen havde at
gå til. Matilde, Matilde!" Hun vred sig i
sæn-gen og fikk krampegråten påny. Bård satte sig
bort på en krakk og så på henne.
Men det gikk ikke så snart over med Eli, som
de kannske havde tenkt. Mot kvelden så de først
at det blev til langvarig sykdom, den hun måske
i lengere tid havde samlet på, og Arne kaites inn
for at vere med og bere henne opp i det rum, som
var henne overlatet. Hun sansede ikke, var meget
blek og lå stille, moderen satte sig hos henne,
faderen stod nede ved sængen og så; siden gikk
han ned til sitt arbejde. Arne gjorde det samme;
men den kveld bad han for henne, iclet han lagde
sig, bad at hun, så ung og vakker som hun var,
måtte få det godt i verden og at ingen måtte
stenge gleden ute fra henne.
Dagen efter sat faderen og moderen sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
