Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
ham på enden av et omveltet tre. „Jeg har tenkt
tidt på fa’r din i disse dager," sagde Bård så
uvæntet, at Arne intet kunne svartf-— „Du vet
vel hvad som har veret oss imellem?" — „Jeg vet
det." — „Å-ja; du vet bare det halve, som
væn-teligt kann vere, og legger stor last på mig."
Arne svarte om en stund: „du har vel oppgjort
den ting med din Gud, du; likeså visst som nu
fader min har det." — „Å-ja; det kann vere som
man ta’r det til, det," svarte Bård. „Da jeg fant
denne pinnen igen, blev det mig så underligt, at
du skulde komme hit og løse fløyen. likeså godt
først som sidst, tenkte jeg." Han havde fått
hu-ven av sig og sat og så inni den. —
„Jeg kunne vel vere såpass som en fjorten år,
da jeg lærte at kenne fader din, som var på
samme alder. Han var meget vill og tålte ingen over
sig. Og det var dette han aldrig kunne glemme
mig, at jeg stod nummer en til konfirmasjonen og
han stod nummer to. Ofte bød han sig til at ville
takes meel mig, men det blev aldrig til noget;
væn-telig var ingen av oss trygg på sig selv. Men
underligt er det, at han sloges hverr dag, og ingen
ulykke oppkom derav; den ene gangen jeg skulde
til, gikk det så galt som det kunne gå; men det
forstår sig: jeg havcle også væntet lenge."
„Nils fløj efter alle genter, og de efter ham.
Der var bare een, jeg vilde have, men den tok han
fra mig på hverr dans, ved hvert bryllup, i hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
