Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
det nu noget om Arne igen?" spurte han, som
havde de oftere talt over dette emne. „Ja, Gud
bedre oss," sagde Margit; "det er jo aldrig annet
enn godt, jeg har at sige om ham, og dog er det
så tungt," hun så meget sorgfull ut. „Er nu igen
denne lengsel kommen?" spurte presten. „Verre
enn nogensinne," sa’ moderen. „Jeg tror aldrig
han bliver hos mig til våren kommer liitopp." —
„Han har dog lovet det, aldrig at rejse fra dig." —
„Visstnokk; men Herregud, han får selv råde; når
sinnet står utefter, så må han vel gå. Hvad skal
der så blive av mig?" —
„Jeg tror dog i det lengste, at han ikke
forlater dig," sagde presten." „Nej visst; men når
han nu ikke trives hjemme? skal jeg da have det
på min samvittighet, at jeg er ivejen; det er
sommetider jeg tenker, jeg selv burde bede ham rejse."
„Hvorav vet du, at han nu lenges sterkere enn
før?" — „Å, - av mange ting. Siden midvinters
har han ikke arbejdet ute i bygden en eneste dag.
Derimot har han gjort tre byrejser og veret lenge
borte på hverr. Han taler næsten aldrig, medens
han arbejder, det gjorde han dog ofte før. Han
kann sitte lange stunder alene oppe i det lille
lofts-vindu og se utover fjellene på den side
Kampestu-pet er; han kann sitte der den hele
sønndagsefter-middag og ofte, når det er månelyst, sitter han
der langt ute i natten." — „Leser han aldrig for
dig?" — „Hverr sønndag både leser og synger han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
