Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
kann ikke se så. fin skrivt . . . kære se, om der
ikke står noget om rejsen . . . ."
Der var bare et Yers på dette papir. Til det
annet vers stod der en halv og en hel linje hist
og her, som var det en vise han havde glemt og
nu hugsede frem igen vers for vers. Men det første
verset, det lød:
Undrer mig pa, hvad jeg far at se
over de høje fjelle?
Øjet møter nokk bare sne —:
rundtomkring star det granne tre,
vilde så gerne over,
tro, nar det rejsen vover? —
„Står der om rejsen?" spurte Margit, hun hang
ved prestens øjne. „Ja, det er om rejsen," svarte
han og lot papiret synke. „Visste jeg det ikke!
o Gud jeg kente jo tonen!" Hun så på presten
med foldede hender, bange, spent,, medens tåre på
tåre trillede nedover kinnen.
Men her visste presten like så litt råd som
hun. „Gutten må vere alene om dette," sagde han.
Livet forandrer sig ikke for hans skyld, men det
kommer an på, om han selv kann engang se mere i
det. Nu vil han nokk likesom rejse ut efter det."
— „Men kære, det er da likesom med keringen,
det," sagde Margit. „Med keringen?" spurte
presten." — ,.Ja, hun som rejste ut efter sollys til
sig, istedetfor at hugge vindu på veggen sin." —
Presten blev meget forundret; men det var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
