Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
første gang når hun kom på dette emne, for
Margit havde jo ikke tenkt på annet i syv-åtte år.
„Tror du han rejser? hvad skal jeg gøre? og
pen-gerne? og brevene?" Det trengte inn på henne
alt på en gang. „Ja, med brevene er det ikke
ganske rigtigt. At du har forholdt ham, hvad hans
er, det kann du vanskelig forsvare. Men verre er
det imidlertid, at (lu har satt en medkristen i
dårligt lys for din søn, skønt han ikke har fortjent det
og verst er det, at det er en, han havde så kær,
og som holdt innerligt av ham igen. Men vi skal
bede Gud tilgive dig; vi skal begge bede ham."
Margit senkede sitt hoved, hun satt ennu med
foldede hender: „hvor jeg skulde bede ham om
forlatelse, bare jeg først visste, han vilde blive!" — hun
tok nokk fejl av Vårherre og Åme. Presten lot
som han ikke lagde merke til dette. „Agter du at
tilstå ham det nu straks," spurte han. Hun så dypt
ned og sagde sakte: „torde jeg vænte litt ennu, så
vilde jeg nokk gerne." Men presten smilte, uten
at hun så det; han spurte: „tror du ikke, at din synd
bliver større, jo lenger du dveler med tilståelsen?"
— Hun arbejdede på tørrklædet med begge
hender, lagde det sammen i en ganske liten firkant
og forsøkte på at få det. i en ennu mindre, men
det vilde ikke gå: „Tilstår jeg dette med brevene,
så er jeg rædd han rejser." — „Du tør ikke stole
på Vårherre da?" — „Jo det forstår sig", sagde
hun hastigt ! da føjede hun sakte til: „men dersom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
