Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
han Bøen og dess mere så han også på den.
Tåken var ganske borte, himmelen skinnede klar fra
den ene fjellramme til den ånnen, fuglerne
svømmede og ropte over til hverrandre i den solglade
luft, markerne lo med millioner blomster, ingen
Kampefoss truede gleden i kne som til
underkastelse og højtid, men livsglad, overgiven tumlede,
sang, skinnede, jublede den oppad uten stans og
ende!
Åme havde gått sig blussende het, han
kastede sig i græsset, like under en bakke, så
over til Bøen, veltede sig for ikke at se dit
lenger. Da hørte han en sang over sig, skinnende
klar, som han aldrig havde hørt sang før; den fløt
utover engen mellem fuglesnakket, og innen han
rigtigt kunne kenne tonen igen, kente han også
ordene; ti tonen var den han holdt mest av, og
ordene var dem han havde båret på fra han var
gut — og glemt samme dag han fikk dem freml
Han sprang opp, som vilde han fange det, men
stansede og lyttede, her kom første vers, her kom
annet, her kom tredje, fjerde, rinnende nedover til
ham —:
Undrer mig på, hvad jeg far at se
over de høje fjelle?
øjet møler nokk bare sne;
rundt omkring star det grønne tre,
vilde så gerne over; —
tro, når det rejsen vover?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
