Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
og rød i ansigtet som et ber, barmen fløj opp og
ned, hun kunne ikke snakke og lo over at hun var
så forkavet. "Å - ja, det hører ungdommen til, det,"
— Margit så sig glad i henne. "Du skulde Yel
ikke kenne mig, du?" Eli havde nokk villet spørge,
men kom sig ikke til, fordi den ånnen var eldre;
nu sagde hun, at hun mintest ikke at have sett
henne før. — "Å- nej, det er også litet vænteligt;
gammelt folk kommer sjældent frem. — Sønnen
min kannske du kenner litt til, han Arne
Kampen; jeg er mo’r hans, jeg," hun skottede til
Eli, hvis åndedrætt med en gang gikk langsomt,
ansigtet blev alvorligt, øjnene stirende. — "Jeg
tror næsten han har arbejdet en gang der borte
på Bøen." Jo han havde nokk så. — "Det er et
vakkert vejr ikveld; vi kastede højet, vi, ut på
dagen og tok det inn før jeg gikk; det er rigtigt et
velsignet vejr." — "Det bliver visst et godt højår
i år," mente Eli. "Ja, du kann så sige; — på
Bøen er det vel vakkert?" — "De er ferdige der
nu?" — "Forstår sig, ja; stor hjælp, driftige folk.
— Skal du hjem ikveld?" — Nej, hun skulde ikke
det. — "Kunne du ikke følge mig bortover et
stykke? jeg treffer så sjælden nogen at snakke med,
jeg, og for dig kann det vel vere slik slag?" —
Eli undskyldte sig med, at hun havde ingen trøje.
"Å-ja, det er også skammfullt av mig at bede om
slikt, første gangen jeg ser et menneske; men
gammelt folk må en bere over med." — Eli sagdei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
