Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
katt røre sig. Moderen stod ved bordet,
Faste skridt lød på stenhellerne, et kort lett skridt
gangen, døren stille opp, og Arne trodte inn.
Det første han så _ var Eli i klokkekråen, han slapp
døren, og blev stående. Dette gjorde Eli ennu mere
forlegen, hun rejste sig, angrede det straks og vendte
sig mot veggen. — "Er du her?" sagde Arne, han blev
blussende rød, da han spurte. — Hun tok en hånd
opp og holdt for sig, som når solen faller for sterk
i øjnene. "Hvordan er du kommen hit?" sagde
han og gjorde et skridt eller to; hun senkede
hånden igen, vendte sig litt mot ham, men bøjede
hovedet og brast i gråt. — "Hvorfor græter du, Eli V"
spurte han og gikk bort til henne. Hun svarte
ikke, men gret mere; "Gud velsigne dig, Eli!"
sagde han og tok omkring henne; hun lagde sig opp
til ham. Han hviskede noget nedover henne, hun
svarte ikke, men tok ham om halsen med begge
hender.
Lenge stod de således, ikke en lyd hørtes,
uten fossen, som gav den evige minnelse, men fjernt
og stille. Da gret der nogen borte ved bordet,
Arne så opp, det var moderen; han havde ikke sett
henne før. "Nu er jeg sikker på du ikke rejser
fra mig, Arne," sagde hun, kom gående over
gulvet hen til ham; hun gret meget, men det gjorde
godt sagde hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
