Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sekstende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
vakker, tåken inn til oss, og ham har vi givet vår
eneste datter. Hvad synes dig nu, Birgit, om at
vi to idag holdt vårt bryllup en gang til — og
således, at vi aldrig mere skiltes?" — stemmen
dirrede og han rømmede sig. Birgit lagde hovede)
ned på sin arm, men hun sagde intet. Bård
væn-tede lenge, men han fikk intet svar, og mere havde
han heller ikke selv at sige. Han så opp og blev
meget blek; ti hun vendte ikke engang hovedet.
Da reiste han sig. I det samme bankede det, sakte
på døren og spurte inn med blid stemme:
„kommer du nu, mo’r?" — det var Eli. Birgit tøftede
hovedet, så mot døren, møtte Bårds bleke ansigt:
"kommer du nu, mo’r?" spurtes engang til; "ja, nu
kommer jeg!" sagde Birgit med brusten stemme,
idet hun gav sin hånd til Bård og brast i den
heftigste gråt. De to hender klemte til, de var
utslitte begge to nu, men de holdt så fast som om
de havde letet efter hinannen i tyve år. De holdt
sammen ennu da de gikk mot døren, og da en
stund efter brudefølget drog nedover mot støden
og Arne gav sin hånd til Eli for at. gå foran og
Bård så på dette, da tok han mot all skikk og
bruk konen sin ved hånden og gikk storsmilende
efter. Men bak dem kom Margit Kampen alene.
Bård var rent overgiven den dagen, han sat og
talte med skytsfolkene. En av disse, der sat
også på fjellene bak dem, sagde, det var dog
forunderligt, at selv slikt, bratt fjell kunne blive klædt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
