Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
At ha betrodd sig til Welhavens ledelse,
vilde f. eks. neppe ha været fornuftig, han
kunde snart ha omskapt landet til en
æstetisk anstalt; og Jonas Lie – hans
eventyrlyst kunde let ha ledet os ind paa
flyve-forsøk som hadde kjørt os i grøften, slik
som det daglig pleier at gaa med flyverne;
og det hadde vel heller ikke været raadelig
at slippe Ibsen til med at sætte torpedo
under arken.
Men med Wergeland og Bjørnson var
det anderledes.
Der kan jo ogsaa hos Bjørnson
forekomme ord, som er skikket ti! at gjøre
praktiske folk urolig. De ældre av os husker
nok et beskt digt han engang skrev til
Fredrik Stang, hvor det bl. a. heter:
Du siger: digterne maa ikke domme, -
i statsmandskunsten høver aidrig drømme
jeg svarer: ingen fatter livets spil,
som ei av drømmene vil lægge ti!.
Av savn, av kræfter som vil form, de stiger,
i luften aander: ikke mer de viger,
for alle vaakne mot det samme higer.
Av folkedrømme blir en statsmand til,
de skapte ævnen og den sak han vil —
Og hvis han glemmer det, de næste dramme
den næste skaper, som skal ham fordomme. Il87li
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
