Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
skjønneste digte er en hymne til
frugtbar-heten. Han likesom Wergeland, og begge
fandt de det samme symbol, det deilige
vaarregn, som vækker alle jordens safter
tillive.
Og endda skrev Bjørnson sit digt, da
døden alt hadde tat sit første alvorlige tak
i ham, og han laa der næsten lam paa den
ene siden, et knapt aar før det var slut -
Regn, regn!
Hele naturen
stod sturen
en brud som forsmægtet,
en brud som brudgommen fornægtet.
Og saa kom regnet — —
ikke med torden og styrtende Skraal,
som var hærværk dets eneste maa).
Nei, i det spinkle og vare begynnende
hørtes melodisk et smaamuntert nynnende
som til en dans. Og føræn en sanset det
mere kom til og saa sang det og danset det.
Uraad at skjelne, hvor mange der var
av svingende, syngende, luftlette par.
Nerover bærget og skogen det bar,
bortover ælven og utover dalen,
lystig var stemningen, stor nok var salen.
Der hvor de syngende, dansende svævet,
farver der tændtes, det boide sig hævet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
