- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
18

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i8

MICHAEL \YIEHE. 18

vil jeg anføre, at den tyske Skuespiller Seydelmann ved
Fremstillingen af en russisk Bonde, der fortæller om sin
Hustrus og sit Barns Død, ved Replikens Slutning bedækkede
Øjnene med Hænderne og med dæmpet Stemme sang nogle
Takter af en russisk Kirkehymne; man fik som ved et
Lynglimt Indtrykket af Mandens fromme Overtro. Saadanne
Træk tror jeg, at Wiehes Roller, i alt Fald de romantiske,
ikke opvise. I det Hele taget satte han sjældent noget til.
Han gav alt, hvad der stod, forstørrede og idealiserede
Digterens Billede, kastede saa stærkt et Lys, han formaaede,
over det, men han holdt sig Teksten efterrettelig. Han
kunde godt derfor samle Udtrykket til en iøjnefaldende
Klarhed paa et enkelt Sted, som f. Eks. hvor han i Axel
og Valborg huggede Klædet over; der funklede hans Øje
med en uhyggelig, næsten afsindig Glæde, og hans Stemme
skar skarpere end Sværdet, men han brugte kun Tekstens
foreskrevne Ord og Gestus. Jeg har dog hørt fortælle, at
han engang paa en Herregaard, under Oplæsningen af
Paludan Mullers Lucifers Fald, lo saa vildt og forfærdeligt
med Lucifers Latter, at Gaardens Folk styrtede rædselsslagne
til i den Tanke, at et Menneske rallede i Krampetrækninger.
De, der have hørt hans afsindige Latter som Caligula, ville
tro dette; i Rollen var imidlertid Latteren foreskreven.

Heller ikke i Karakteropfattelsen kom der nogen stærk
Virkelighedstrang frem, undtagen maaske i de senere Aar,
og selv der kun sparsomt. Som et prægnant Eksempel kan
dog nævnes en Rolle, han udførte i et kun faa Gange
spillet Stykke, Kærlighedsdremme, af Scribe og Najac —
et Forsøg af Scribe paa at anslaa Bonsensskolens Toner.
Wiehe var her en Ægtemand, endnu filistrøsere og mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free