- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
30

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

MICHAEL \YIEHE. 30

der stod saa højt, og man forstaar, at han netop svang sig
op til hin Højde, fordi han dreves »som af en dæmonisk
Magt’< til at omfatte sin Kunst med en glødende og altid
fornyet Kærlighed, der formede selv det ringeste Arbejde
til den alvorligste Pligt.

/

V.

For Enhver, der har set Michael Wiehe, danner hans
Spil Maalestokken for erotisk Skuespilkunst. Andre kunne
være elegantere, som Bressant f. Ex., eller større Virtuoser,
som Delaunay, eller af en mere moderne Nervøsitet, som
Sonnenthal, ingen har givet den mandlige Elskov i en ædlere
og skønnere Form.

Den Elskov, han fremstillede, var ikke af sanselig Art.
Han spillede ikke Kærligheden til den enkelte Kvinde, hans
Øje fæstede sig ikke lidenskabeligt paa hans Medspillerske,
hans Hænder brændte ikke efter at gribe hende, han attraaede
ikke hende, til hvem Kærlighedsordene klang fra hans Læber.
Han beundrede hende, tilbad hende som et jordisk
uopnaae-ligt Ideal, han værgede for hende som for en kostbar Blomst,
der ikke tør udsættes for barske Storme, han nærmede sig
hende ærbødigt, bragte hende sit Liv som en ringe Tribut
til hendes Skønhed. Han selv var betaget af Eros, hans
Væsen var som flydende Lava, men Flammen berørte ikke
den Elskede. Saaledes var hans Erotik af sær usanselig eller
oversanselig Art.

Den Elskov, han fremstillede, var en Religion. Han
troede paa Kvinden, overfor hvem hans Sjæl fyldtes med
en mysteriøs Lidenskab, for hvis Skyld han kunde dø som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free