- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
31

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MICHAEL WIEHE. 2 7

Martyr. Og denne Religion var ikke af protestantisk Natur
— saalidt som nogen anden romantisk Tro — det var en
ren katolsk Helgendyrkelse, en glødende fanatisk
Madonnatilbedelse.

Saaledes i Maria Stuart. Hvor var ikke hans
Lidenskab skøn og himmelstormende, der hvor Mortimer
sammenblander den jordiske noget verdslige Maria med den hellige
Gudsmoder. Her i denne Rolle, hvor han udfoldede saa
stor en plastisk Skønhed, at havde man kunnet tage en
Række Gibsafstøbninger over ham, havde man besiddet de
dejligste Statuer — her lignede han en af hine Correggioske
Figurer, der vender Blikket op imod den skønne unge
Madonna paa Himmeltronen, og i hvis Øje paa engang flammer
den højeste sanselige Ekstase og en Art religiøs Tilbedelse.
Dog hos Wiehe var Sanseligheden langt mere dæmpet og
aandeligt forædlet.

Elskoven var endelig hos ham Ridderlighed. Han var
en Elsker fra Minnesangernes og Trubadurernes Tid, ialfald
saaledes som Romantismen har fremstillet den. Som Ridder
var han paa engang sværmende som en Yngling og
bevæbnet til Kamp som en Mand. Det var denne
Modsætning, der altid prægede hans Spil. Naar han i Den
Yngste i de første Akter havde ladet sit hele Væsen smelte
hen i den ømmeste næsten barnlige Hengivenhed for den
forklædte Pige og havde været helt og holdent den
tungsindige Drømmer og stille lidt pedantiske Lærde, saa
forvandledes han, naar han i sidste Akt drog Sværdet for hende,
pludselig fra Isse til Fod til en Ridder og en Mand.
Saaledes ogsaa i Ninon, hvor hans Spil vel var den mest
straalende Diamant i hans Kunstnerkrone. Hvad var det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free