Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137 peter schram.
Med det samme ter jeg nævne et lille Træk, der
slutter sig til denne Situation. Leporello har narret Elvira
efter Don Juans Ordre, og hun omfavner den angergivne
Synder kærlig. Det er en temmelig slibrig Scene. Schram
frelser den ved den groteske Maade, hvorpaa han udstøder
sit: »Den Spas er ej saa ilde«. Tilskuerne le og forarges
ikke. Gailhard paa den store Opera i Paris spiller dette
Sted anderledes saftig.
Det Eneste, som ikke lykkes Schram, forekommer mig
at være hans første Arie. Skylden er maaske det hurtige
Tempos. Vist er det, at han ikke ret giver Leporellos
Karakter og Situation — Klagerne og Jalousien kommer
ikke tydelig frem. Men med denne ene Undtagelse er der
næppe et Træk i Leporello-Skikkelsen, som Schram ikke
faar med. Bedre har sikkert Rollen aldrig været spillet, og
af alle de Sangere, der for Tiden udføre den i Udlandet, er
Ingen værdig til at løse Schrams Skotvinge.
Fuldt saa godt som Leporellos Fløjlsvams har endelig
Aslaksens sorte Kjole passet Schram. Med en genial
Energi har han her samlet alle Karakterløshedens Træk til
det triste Billede af det forfaldne Geni. Saadan kommer
den Begavelse til at se ud, der ikke tror paa sig selv,
og som bukker under i den sjælsfortærende Eksistenskamp.
Schram hæver den stakkels fordrukne Bogtrykker til en
næsten tragisk Skikkelse. Saadan tænker man sig det
Billede, Shakspeare vilde give af sin Apotheker i Romeo
og Julie:
— Sult staar paa clin Kind
Trang stirrer hungrig ud af dine Øjne
og pjaltet Armod hænger paa din Ryg.
g*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
