- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
137

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

joach. dan. preisler.

I 137

trods hidsige Anstrængelser og viljespænstigt Arbejde, op
igen til Overfladen og Dagen. Som et Meteor havde han
en kort Tid lyst paa den malede Theaterhimmel og falder
fra et Meteors Højde ned som en Sten uden at kunne rejse
sig mere.

Preislers Personlighed er forekommet mig interessant,
og jeg vil i det Følgende forsøge at skildre hans Liv,
saavidt de meget mangelfulde Aktstykker tillade.

I.

For lidt over hundrede Aar siden, i Januar Maaned
1779, var det fornemme København i Oprør paa Grund af
en Bekendtgørelse i Adresseavisen, i hvilket det hed: »Iaften
opføres Det unge Menneske paa Prøve, i hvilket en
Debutant vil vise sig i Leanders Rolle«. — Om man havde set
det? Saa var det da virkelig sandt, at den unge Preisler,
om hvis Galskaber alt saa meget havde forlydt, nu vilde
gøre sin Familie den største Spe og Skam. Hvad Faderen,
Justiceraaden Preisler vel sagde dertil? Og saa ovenikøbet,
at tænke sig, at det var for et Fruentimmers Skyld, han
afbrød sin diplomatiske Karriere, hvortil man sagde ham
saa yderst habil, at man talte om intet mindre, end at han
engang skulde succedere selve Hans Excellence Minister
Bernstorf. Denne havde nok tænkt paa at hæfte ham, men
for Familiens Skyld undladt det. Hvem Pigebarnet var?
En Actrice, der havde debuteret for et Aarstid siden, var
køn, men ellers Ingenting. Og saa havde den unge Preisler
føjet til det andet den Sottise og den Haan mod alle
Vedtægter, at gifte sig med hende. Uden mindste Grund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free