Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\"J2
kristian mantzius.
I.
Det falder saa naturligt, at det fristede Mantzius at
aabne sin Skuespillerbane som Erasmus Montanus og bruge
Holbergs hundredaarige Vid til at latterliggjøre Pedanteriet.
Han debuterede 23 Aar gammel den 27. September 1842.
Jeg har set Mantzius mange Aar senere i denne Rolle, i
hvilken han selv troede sig betydelig, og i Virkeligheden
var saa svag. Han spillede ikke uden Lune, han sagde
Replikerne med Følelse af deres Betydning — men han var
ikke Erasmus Montanus, han levede ikke denne udødelige
komiske Martyr om igen. Det kom simpelthen deraf, at
Mantzius manglede historisk Sans. Den kunstneriske
Sjælevandring, som betinger Udførelsen af klassiske Roller, kunde
den altid i Nuet levende Skuespiller ikke foretage. Hvad
han kunde give som Erasmus Montanus var en almindelig
Parodi paa lærd Vigtigmageri og pedantisk Fornemhed.
Mantzius havde en egen Maade at sige Ordene paa, som
om han smagte paa hvert af dem, inden han udtalte det, ja
han yndede endog at ende Sætningen, især hvor den var
bidende eller haanende, med et lille Smæld med Tungen.
Dog disse Særheder vare ikke egne for denne Rolle, som de
klædte, men fulgte tværtimod ofte med, hvor de ingenlunde
passede.
Mantzius forsøgte ved sine Debuter at angive sit Talents
Omfang. Efter Karakterrollen vilde han præsentere en
lavkomisk Figur og valgte dertil Arv i Jean de France. Han
slog ikke til som den Holbergske Gaardskarl og det er let
at forstaa. Hans Dialekt, paastaar Overskou, var mangefuld,
men dette har næppe været afgørende. Vi ere slet ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
