- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
179

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kristian mantzius.

179

sig for at spille John Knox i Bjørnsons Maria Stuart. I
den Artikel, han i den Anledning offentliggjorde, skriver
han: »Hr. Bjørnson har ladet Knox tale i saa mange ordret
anførte Bibelsprog, og navnlig i Scenen med Darnley været
saa nærgaaende i sin Omtale af det Kristelige, at min
Følelse oprørtes ved at sige fra Theatret Ord, som kun
forekom mig at høre Lønkamret til. Og da nu, naar
undtages dette, Knox’ Rolle slet ikke forekom mig mere mærkelig
eller karakteristisk end de mangfoldige andre Erkebisper i
andre Tragedier — undtagen at han siger: Kom! istedetfor:
Kom ind! — saa gjorde jeg mig slet ikke nogen
Betænkelighed ved at bede mig fri for den.«

Jeg skal ikke opholde mig ved de religiøse Skrupler,
som tage sig lidt komiske ud ved denne Lejlighed. Men at
Knox’ Rolle ikke forekom Mantzius karakteristisk, er ganske
sikkert et æstetisk Fejlsyn, der ikke alene vidner om, at
han manglede Sans for Bjørnsons Poesi, men viser, at han
overhovedet ikke forstod det Patetiske. For ham var Knox
en Erkebisp som alle andre, fordi han altid ufortrøden gengav
det Biskoppelige i travende Deklamation.

Altsaa, hvor Rollen krævede Lidenskab og Højhed, der
hjalp Mantzius sig med de traditionelle Effektmidler.
Derimod har jeg allerede sagt, at han magtede at fremstille en
vis borgerlig Værdighed. Amtmanden i De Nygifte var
vist hans smukkeste Præstation i denne Retning. Denne
besad hele den Fornemhed, der beror paa et ulasteligt
Kalvekryds af skinnende Hvidhed, og hans Noblesse hævedes ved
det Stænk af Ironi, der var kastet paa Figuren. Naar
Mantzius med urokkelig Alvor sagde: »Mo’r har hostet to
Gange i Nat«, var Tonen netop den rette filistrøse, som

12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free