- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
218

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 i 8

vilhelm wiehe.

Marv og Ben i Figuren. Hvor Tjælde fører den lange
Samtale med Advokaten, udfoldede Wiehe i de bratte
Overgange fra Fortvivlelse til nye Forhaabninger, fra Bøn til
Trusel den dybeste Sjælekundskab, og som i Erik og Abel
vovede han at lade den stærke Mand bryde sammen i en
oprivende Hulken, som det næsten gjorde ondt at høre.
Muligt, at han kunde have betonet Købmanden mere, men
han fik alt det rent Menneskelige frem i Figuren. Han
ramte Tjælde paa det Bløde.

Og saaledes ramte han Steensgaard paa det Aabne,
saa underligt det lyder. Er Løgneren og Slyngelen
Steensgaard aaben? Ja han er, thi hans hele Væsen og Virken,
hans Intriger og Politik, forstilte Kærlighed og frasefulde
Begejstring er kun paa Overfladen, lette at gennemskue for
Enhver, der vil se. Man kunde maaske bebrejde Ibsen i
Anlæget af Steensgaard den Uforenelighed, i hvilken hans
Dumhed staar til den Begavelse, han dog skal tros i
Besiddelse af: der er ingen, som ikke narrer ham, fra
Lundestad til Daniel Hejre. Wiehes Spil bødede paa denne
Uklarhed i Karakteren, han udstyrede den med en saa
tommetyk Indbildskhed, at man begreb: dér igennem
kunde ingen Forestilling trænge om, at Andre holdt ham
for Nar. Wiehes Steensgaard havde Steder af saa dyb
Psykologi, at den naaede Ibsens. Man følte, at han havde
set saadanne Folk, lyttet til deres Tale, taget dem paa
Kornet og husket dem. Den Frejdighed, hvormed han
udslyngede Frasen, stod i en mageløs Samklang med den
Raahed, hvormed han begegnede dem, han følte sig
overlegen. Finest var for mig den Maade, hvorpaa han søgte
at indynde sig hos sine Omgivelser, f. Eks. hos Daniel Hejre,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free