- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
225

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fru hennings.

uden selv at vide det, trofast af Instinkt, pyntet uden
Luksus, og bliver forkælet af alle, som Fru Hennings fra
første Færd er blevet det af Publikum.

Fra Balletten medbragte hun Bestræbelsen mod den
vidt drevne Uskyldighed. Bournonville havde sine gode
Grunde, som jeg i en følgende Skitse kommer nøjere ind
paa, til at gøre Balletten saa usanselig, som man ikke skulde
have trot det muligt. Han forlangte først og fremmest af
sine kvindelige Elever en stræng Kulde i det Erotiske, som
ogsaa vor Ballets nuværende Primadonna fuldkommen har
tilegnet sig. Han gik saa vidt i sin Frygt for det
Lidenskabelige, at han end ikke lagde nogen Vægt paa det
Karakteristiske: en neapolitansk Fiskerpige og en norsk Jente gik
begge ind under samme Kvinde-Ideal, hvilket Bournonville,
kemisk talt, stræbte at fremstille saa rent som muligt. Men
Virkeligheden hævner sig altid, naar Kunsten tror at kunne
vise den Ringeagt. Den Bournonvilleske Ballet kunde ikke
undgaa at henfalde til en Unatur, der frastødte Publikum.

Saaledes havde Fru Hennings ikke lidt at overvinde,
da hun skulde debutere. Hun maatte saa at sige glemme
alt, hvad hun, den tyveaarige Pige, lige havde lært og var
bleven dresseret til hver Dag af en stræng og dygtig
Læremester. Heldigvis havde tidligt en anden, ikke mindre
despotisk Lærer, faaet Blik for hendes Begavelse, og allerede
i flere Aar havde Professor Høedt læst med hende. Han
ønskede at drage hende bort fra Dansen, men Bournonville
stred haardt imod, og var maaske endda gaaet af med
Sejren, hvis ikke Fru Hennings af Sundhedshensyn havde
ønsket at opgive den anstrængende Ballettjeneste. Saaledes
sejrede det gode Princip over det onde, Skuespilkunsten

15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free