Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
august bournonville.
247
Ballet for Øjnene, saa’ han Alt i elektrisk Lys med straalende
Pailleter; selv om de Midler han brugte til at iværksætte
sine Ideer ikke vare fyldestgjørende, smeltede de for ham
efterhaanden sammen med hans Værk. Det er en
psykologisk Mærkværdighed, men en Kendsgerning, at Enhver,
der sysselsætter sig med Iscenesættelse, efterhaanden taber
Kritiken overfor de Personer, han anvender. Bournonville
havde Troen, og den gjorde for ham Underværker. Han
saa Guder og Gudinder, hvor vi andre ømmede os ved
Synet af grimme Mandfolk og stakkels gamle Fruentimmer.
II.
Hvor Bournonville ved sin naturlige Begavelse kunde
været paa sin Plads, det havde været som måitre de ballet
ved Ludvig den Fjortendes Hof. Der kunde han givet sin
pragtlystne Fantasi slappe Tøjler og komponeret den Række
af lange allegoriske og mytologiske, klassiske og orientalske
Balletter, som altid var hans egentlige Begær. Han forstod
at indrette Tableauer, der vilde have behaget »le roi soleil«,
i hvis Naades Straaler han gærne havde badet sig; thi han
var en født Hofmand, altid med en Kompliment i bedste
Stand og et forbindtligt Smil paa Læben. Men i det nittende
Aarhundrede, heroppe ved det kgl. Theater, var han ikke
rigtigt paa sin Plads, i alt Fald indeklemt af talrige Hensyn:
smaa Pengemidler, Publikums ringe Sans for scenisk Luksus,
Krav paa historisk og dramatisk Sandhed; maaske genertes
han allermest af den i alle Hovedstæder gængse drilske
Vittighed, den parisiske »blague«, som han selv herhjemme
havde givet det karakteristiske Navn »Tivoli-Grin», og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
