- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
255

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

august bournonville.

255

er vist, at den har tabt sin bedste Støtte, og at
Angrebene paa den ville i Fremtiden have gunstigere
Betingelser end forhen. Bournonville var jo ikke alene Danser
og Komponist, han var desuden Lærer og har udsendt en
talrig Skare af Elever, af hvilke ingen har kunnet danne
Skole som han. Og hans Skole har haft en langt større
Betydning end en almindelig Danseundervisning. Det vilde
være urimeligt at nægte, at Bournonville har haft megen
Indflydelse paa vor Skuespilkunsts Udvikling; efter min
Mening ingen heldig. De Kunstnerinder, der fra Dansen
gik over til Skuespillet, undgik aldrig en ensformig
Bestræbelse henimod det tomt Gratiøse. Og dog havde
Bournonville et aabent Blik for alle Manglerne ved vort
Theater, og hvad han har skrevet derom, hører til det
bedste, vi paa det dramaturgiske Omraade have paa Dansk.
For at give en Ide om Tonen vil jeg citere, hvad han skrev
for mange Aar siden om Skuespillet; desværre staar det
tildels ved Magt endnu:

»Vort Skuespil er vistnok det eneste i Verden, hvor en
kunstforstandig og tillige myndig Haand aldrig griber ind.
Vi have Skuespillere, der aldrig gaa i Theatret, uden naar
Tjenesten fordrer det; andre, der ikke ere at formaa til
at give et Stikord korrekt; Elever, der spille uden
Vejledning, og Folk, der anse den allernødtørftigste
Sprogrettelse som en Uartighed, ja endog som unødvendig
Tidsspilde. Naar man nu dertil erfarer, at næsten ingen
Indstudering eller Prøve bivaanes af en Direktør, maa man
da forundres over, at den egentlige Skuespil-Skole truer
med at gaa til Grunde og uddøl«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free