- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
283

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

johan wiehe.

2 283

hvad i Alverden skulde han ogsaa gøre ud af denne lange
Forelæsning, hvor skulde han komme ind paa Livet af denne
kristne Hedning, der præker Maadehold og Besindighed og
Kamp mod Lidenskaberne saa godt som nogen Bodsprædikant.
For en Skuespiller, der vil det Grove og det Uvikaarlige, kunde
der ikke tænkes noget mere Fjærntliggende end Palnatokes ædle
Kraft og Beherskethed. Det Slemmeste ved Sagen var ikke
det, at han spillede den nordiske Kæmpe daarligt, men denne
Rolle blev ham til ubodelig Skade, fordi han derved kom
ind paa et Rollefag, som han selv troede sig kaldet til, hvori
han dog aldrig vandt stort Bifald, og som fordærvede
Naturbunden i hans Talent. Han udførte ikke faa ældre Kæmper
i de nordiske Tragedier — han beundrede især sig selv som
Ørnulf i Hærmændene paa Helgeland—og han var altid den
samme salvelsesfulde Foredragsholder. Hvad der i det franske
Theaterargot hedder bénisseur, en Velsigner, det omformedes
efterhaanden Fremstilleren af Bothwell til. Saaledes gled han
ogsaa over til at spille de ædle Fædre i Komedien altid i
den samme slæbende afmaalte Tone, som han selv sikkert
holdt for meget fin, og som kun var kedelig og tom. Han
skulde her paa alle Punkter trænge sin egen Natur tilbage
og maatte saa nøjes med en tyktpaaklæbet Fernis, der
repræsenterede den Elegans og Dannelse, som han ikke
oprindeligt besad. Hvor var han ikke monoton, naar han skulde
være fornem, f. Eks. som Kammerherren i De Unges
Forbund. Kun for egensindig Stivhed og haardnakket
Urokkelighed fandt han Udtryk; sligt laa ikke hans egen Natur saa
fjærnt. Saaledes fik han den rette Karakter frem over Morin
i Arbejderliv, fordi han gennem sin egen Egensindighed
forstod baade den raa Slagsbroder, som Morin tidligere havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free