- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
293

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ludvig piiister.

293

Hin ejendommelige Mundstilling, Phister saaledes
benyttede, egnede sig nu fortrinligt til Forandringer af Stemmen.
Mundens Organer stod nemligt i et saa nøje afpasset
Forhold til hverandre, at den mindste Indvirkning paa et af
dem øjeblikkeligt fremkaldte en fuldstændig Omplaceren af
de andre; de laa saa at sige i ét Plan, ligesom Skuespillerens
Ansigtstræk. De berømteste Steder i hans Henrikroller
bleve næsten altid hans Forvandlinger. Man tænke f. Eks.
paa den Scene i Maskeraden, hvor Henrik agerer den hele
Tamperet: først læste en brægende, snøvlende, uforstaaelig
Retstjener Stævningen op, saa kom Advokaterne: den ene,
der hoppede frem som en Skade, havde en tynd og pibende
Stemme, hvis Fistel skingrede af Vigtighed og Indbildskhed,
den anden brummede med dybe Mavetoner, han var ligesaa
dum-stolt som den første var arrig. Endelig satte Henrik
sig ned paa Stolen som Dommer og forkyndte nu Kendelsen
med en Røst saa søvnig og træg og kedelig, at Tilskuerne
lulledes ind i en Døs, hvoraf Phister først vakte dem, naar
han som en Raket for op fra Sædet og var den gamle
livlige Henrik igen. Hans Forklædninger i Den Stundesløse
fornyede dette Skuespils Scenevirkning og overstraalede
enhver anden Fremstilling i Stykket. Han frembragte her
Stemmerne paa en noget forskellig Maade: den fordrukne
halvtossede Advokats buldrende tykke Mæle fremkom ved,
at han pustede Kæberne op og lagde Tungen tilbage i
Munden, hvorimod Tyskerens snurrige Tale alene beroede
paa, at Phister lod Stemmen stige og synke i meget store
Toneintervaller og gjorde de Vokaler til de højeste, som i
naturlig Tale vilde blive de dybeste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free