- Project Runeberg -  Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier /
318

(1880) [MARC] Author: Edvard Brandes With: Carl Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318

olaf poulsen.

Ting, han havde lært i Mellemtiden, fordi man ikke havde
fundet Behag i de første, men Phister bad om Holberg.
Saa tog Poulsen igen fat paa Jacob i Erasmus Montanus,
og den gamle Kender havde kun set meget Lidt, før han
erklærede, at han nok skulde tage sig af Drengen. Han
afskedigede øjeblikkeligt den Elev, han var i Færd med at
instruere, og skaffede endog Poulsen en ubetydelig Gage.
Denne fik Brev paa, at han var ansat med specielt Hensyn
til den Holbergske Komedie.

Det havde maaske endda været bedre for Poulsen, om
Phister slet ikke var kommet. Han vilde være gaaet til et
af vore Sekundtheatre, var i kort Tid blevet dettes første
komiske Kraft, havde erholdt dobbelt eller tredobbelt
saamange Roller, som i samme Tidsrum ved det kongelige,
havde faaet sit Talent prøvet og udtrukket i hver mindste
Fold og Kant, og havde maaske betraadt Nationalscenen
som fuldmoden Kunstner. Istedenfor har Olaf Poulsen i
lang Tid været fordømt til at være en anden endnu levende
Kunstners slaviske Kopi, til at være Phister om igen.

Det var i Sandhed en bedrøvelig Beskæftigelse, og det
var næsten ikke muligt for ham, hvad han saa gjorde, at
behage Publikum. Jeg kom ofte til at tænke paa den
melankolske Billedhuggers Replik i Dumas’ Diane de Lys,
hvor denne forklarer, hvorfor hans Kaldsfæller ere saa
ulykkeligt stillede: »Saalænge vi ikke har gjort en Venus, siger
man, at vi ingenting kan. Saasnart vi gør en nøgen Kvinde,
siger man, at det er en Venus, og naar vi har lavet en
Venus, siger man, at Venus fra Milo er bedre«. — Poulsen
havde det ikke meget bedre. Hvergang han fik en ny
Rolle, var det en af Phisters gamle, naar han spillede den,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedanskue/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free