Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARH UND HEDE
kogende hedt, og saaledes kunde man da varme sig
indvortes.
Hen paa Foraaret saa’ man Studenterkorpset
marchere ud til Øvelser paa Nørrefælled. Naar saa
Strabadserne var forbi,
blev Geværerne sat i
Pyramide, og
Mandskabet flk en Hviletime
inden Hjemmarchen.
Mødre, Fædre og
Kærester gav da Møde
derude, og naar Musiken
— det var lutter
Kapel-Musici fra det kgl.
Kapel, der frivillig gjorde
Tjeneste ved Korpset —
spillede en Dans , saa
greb en og saa greb
hundrede hver sin Dame
og valsede rask om paa
Grønsværet. Der stod
de værdige Fædre med
Trekanthatte, Paryk og
gule Nankinsfrakker,
ærlige Landsbypræster,
der var vandrede ud for
at fryde Hjertet ved at
se paa Heltesønnerne.
Min Fader, fortæller en,
var ogsaa iblandt dem,
og Studenterne omgav
disse Nankinsfrakker i
en tæt, men tørstig
Klynge, og Marketender-Ma
dammerne var straks ved
Haanden med Varerne,
som den Nankins Papa
betalte. Min Fader slåp
ikke med ringere end en halv Snes Daler, som han
leende pungede ud, men sagde dog siden: Der kommer
jeg ikke mere. En stor Sang, et hjerteligt Hurra for
Danmarks Døtre og for vore og deres Fædre og
Mødre skingrede ud over Fælleden, — og vi
marcherede hjem.«
Den krigerske Aand, der havde grebet alle, var
forbundet med en ikke ringe Del Frihedsfølelse, som
særlig kom til Orde i den akademiske Stand, og
som Konsistorium ikke fandt Behag i. Da
Studenterne tog Undervisning i Hugning, da de sleb
Sablerne, og man talte om et Par Dueller, der
var i Gære, og selv Teologerne mødte paa
Forelæsningerne i Uniform og med klirrende Sabel, blev
Korpset opløst, og kun Bahbek og Begensbudene
saas i det følgende Aar i Studenteruniform. De
fredelige Sysler fortrængte i Løbet af Sommeren den
krigerske Idræt, og snart gik alt igen i de gamle
Folder.
Fig. 11. Herredragt med
Kravestøvler.
og vævede til eget Behov. Da forstod alle, hvorfor
November hed Slagtemaaned, den umiddelbare
Forbindelse med gamle Tider var i en ganske anden
Grad vedligeholdt end nu. Lad os se, hvad en
Mand med et senere viden om berømt Navn
fortæller om sin Barndom, der ganske vist faldt paa
Bornholm, men denne 0 var den Gang ikke nogen
fjernere Landsdel, end Landets øvrige Provinser, og
den lille Johan Nikolai Madvigs Barndom var i alle
væsentlige Punkter som andre danske Drenges i
Købstæderne og paa Landet.
»Den hele .Husstand samledes til alle Maaltider i
det Værelse, der paa engang var Dagligstue og
Spisestue og opvarmedes af en dygtig Bilæggerovn; dog
var den ene Halvdel deraf ud mod Gaden forbeholdt
mine Forældre, som spiste Middagsmaden der ved
et eget Bord med os Børn, medens min Fader til
andre Dagstider sammesteds talte med Besøgende og
om Aftenen læste og skrev eller spillede et Parti
Piquet med min Moder eller min ældste Broder og
i sin sidste Levetid med mig. Morgen og Aften
spiste Børnene med Tjenestefolkene i den nedre
Ende af Stuen de samme daglige Better. De mindste
Børn sov, naar Slagbænken i Forældrenes
Sovekammer ikke kunde optage dem, i Pigekamret, de
lidt mere voksne Drenge stundom i det om Vinteren
bitterlig kolde Karlekammer med Stengulv. Om
Vinteraftenerne kartede og spandt Pigerne i samme
Værelse under min Moders Tilsyn og Deltagelse
omkring et fælles paa en høj Træopsats stillet Lys, og
Det jævne dagligdags Liv i Danmark, og man
kan vist sige i Norden, har undergaaet større
Forandringer i det sidste Aarhundrede end i de
foregaaende tre Aarhundreder. I Købstæderne som paa
Landet dannede hver Familie en lille Verden for
sig. I hver Gaard bryggede og ’bagte man, spandt
Fig. 12. Dragter fra Aarene 1806—12.
Billedet af hele denne Virksomhed under alle Slags
munter og alvorlig Samtale og Fortælling, ja
stundom Sang, er ofte fremtraadt for min Erindring,
naar jeg læste den latinske Forfatter Livius’ Skil-
11
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
