- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Vore Bedsteforældres Tid : Tiden indtil 1848 /
41-42

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VORE BED STE FOKÆLDRES TID

Den almindelige Visittid faldt mellem Kl. 1 og
Kl. 3, og Damebesøgende inviteredes i Reglen til at
blive til Kaffe. Det blev i Hovedstaden ikke længer
anset for fint at byde Folk noget under Visitten.
Den gamle Skik betragtedes heller ikke længer som
passende, at Husmoderen med de voksne Døtre,
som havde haft travlt i Huset hele Formiddagen,
efter Middag indtog sine bestemte Pladser med Filér
Arbejdet paa Forhøjningerne, der den Gang fandtes
ved alle Vinduerne til Gaden, og uden hvilke man
ikke siddende kunde følge, hvad der foregik her.
Atter Kl. 5 samledes man om Bordet, denne Gang til
5-Te og skaaret Rugbrødssmørrebrød; Pigerne drak
ogsaa Te, men Karlene fik en »Mellemmad« og en
Dram.

Efter Tetid spandt Husmoderen og hendes Døtre
i Spisfestuen med Pigerne, medens Karlene kartede
Ulden i Køkkenet, skar Træskeer eller tog sig andet
nyttigt for. Kl. 7 spiste Herskabet Aftensmad, altid
en varm Ret
med Gemyse,
medens
Folkene Klokken
8 fik
»Nadver« ,
Sur-grød ,
Ølle-grød eller
Mælkegrød.
Var der
kommen Fremmede, kom [-bagefterSkak-eller Dominospillet-]
{+bagefterSkak-
eller Domino-
spillet+} frem,
eller Kortene
til en
Skidtmads eller
Sorteper. En
af Døtrene
satte sig lil
det spinkle
Spinet eller [-Clavecin,Forløberne-]
{+Clavecin,For-
løberne+} for

Fortepianoerne, eller til Harpen, som ikke sjældent
fandtes i Datidens Hjem, eller en af Gæsterne havde
sin Guitar med, og snart hørte man de krigeriske
Sange, som Slaget paa Rheden havde kaldt til Live,
eller de sværmeriske og følsomme Sange, som
Datiden satte saa stor Pris paa, som Frankenaus: Skilt
fra Dig ved Bølger, Bjerge, Dale, eller: Jeg ved en
Blomst i Floras Have. Ogsaa Sangene af Thaarups
»Høstgildet« — Nys fyldte skøn Sired det attende
Aar o. m. a. —..var snart ved Schultz’s indsmigrende
Melodier paa alles Læber.

Men kom i Familielivet ved en eller anden festlig
Lejlighed Punchebollen paa Bordet, gik det løs med
Drikkeviserne, som dengang stod i fuldeste Flor:
»Der var engang en tapper Mand, som Teucer monne
hedde« — »Hvis et godt Raad I følge kan« —
»Manden med Glas i Haand« og hvad de nu alle
hedder. En af de i Hjemmene mest yndede var

Rahbeks: _ TT , ,r

I Ungdoms Vaar

Gro Roser allevegne,

Snart den forgaar,

Og disse hurtig blegne.
Lad os da nyde Vaarens Lyst,
Forend dens Dage forsvinde,
Pryde med Roserne vort Bryst,
Før vi dem falmede finde.

Tiden efter Aftensmaden blev om Sommeren
benyttet til en dygtig Spaseretur af hele Familien. Om
Vinteren var den gerne helliget Læsning og Husflid.
Medens Børnene læste sine Lektier, indtil de paa
Slaget 9 blev sendt i Seng, nød Husfaderen — hvis
han da ikke gik i Klubben, hvad nok kunde hænde
oftere, end gavnligt for den kære Husfred — til sin
Aftenpibe, indtil han Kl. 10 i egen Person stængede sin
Dør og gik til Sengs med Nathuen ned over begge
Øren, »Statstidenderne«, »Dagen« eller »Kjøbenhavns
Skilderi«, hvilke kjøbenhavnske Aviser paa
Postdagene ogsaa naaede ud i Provinserne — eller
mulig sin egen Bys Avis, der i Reglen kun indeholdt
Avertissementer og lige saa lidt som de kjøbenhavnske

skulde
forstyrre nogen
brav Borgers
Nattero. Thi
Drøftelsen af
offentlige
Spørgsmaal
eller af
Landets indre
eller ydre
Politik tillodes
ikke i
Datidens Aviser,
der nøjedes
med at give
en kort
Meddelelse om de
store
Begivenheder,
som hændte
ude i Europa.
I mere
aandeligt interesserede Hjem
holdt man

Rahbeks »Danske Tilskuer« eller ogsaa et andet af
Tidens mange Uge- eller Maanedsblade. Damerne
holdt sig i Almindelighed til Oversættelsesromanerne.
De lod sig fortræffeligt nyde til en Strikkestrømpe
eller et Hækletøj, og til andet Haandarbejde forslog
Belj’sningen i Reglen ikke. Lamper kendte man kun
som aabne Tranlamper i Køkkenet og paa
Trappegange; i Stuen brugtes Tællelys, støbte i Form eller
»spedede«, d. e. fremstillede ved Vægernes Dypning
i Tælle Kun ved meget højtidelige Lejligheder
havde man de dyre Vokslys paa Bordet. Ude paa
Landet i Smaahjem hjalp man sig som oftest med
Lyseklynen, hvis livlige røde Lue var langt
fornøjeligere end den søvnige og osende Tranlampe.; Denne
var i Reglen formet ganske simpelt af et Stykke
Jernblik med en Tud, hvori Vægen -r-’ af ungé Sivs
Marv — var anbragt. Bomuldsvægér var den Gang
en ukendt Luksus. ’ , i • •<. t ,

I de jevnere Lag var Holbergs, Komedier og Peder
Paars endnu en yndet Læsning; de var ;gaaet af Mode
i de højere Samfundslag. Her slugte man den yderst

13

42

Fig. 18. Begravelse fra Hjemmet i gamle Dage. Efter S. Klæstrup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedste/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free