Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
Spisekvarter. Begge Steder spiste man paa
Abonnement og fik to Retter Mad for 6 Rdlr. om Maaneden
Studenternes Uniformering og det militære Liv
bragte noget af det tyske Studentervæsen ind hos
os. Det er før berørt, at Studenterne gik paa
Forelæsningerne med klirrende Sabel og begyndte at
duellere, og at Korpset blev derfor ophævet. Men paa
de forskellige Studenterboliger, Regensen — der altid
var Studenternes faste Borg — Ehlers, Borchs og
Walkendorfs Kollegier stiftedes smaa Foreninger,
dannede efter de tyske Forbund og ofte med tyske
Navne som »Commertz und Tugend«, hvor man
mer eller mindre
eller-lignede de tyske
»Bünd-nisse«, havde hemmelige
FeltraaJ), brugte tyske
Betegnelser for
Medlemmerne af Foreningen, der
ikke hed Forening, men
Burschenschaft, øvede sig
i Musik og Fægtning o. s. v.
Da nogle Studenter i 1805
gjorde Afskedsgilde for
den senere saa bekendte
Præst og ivrige
Nordmand Wergeland, blev han
fulgt til Regensen og flk
i Porten »et Koch paa
Burs ch e-Man er«.
Det tyske var dengang
uadskilleligt fra det
militære. Hæren bestod ikke
biot af udskrevet, indfødt
Mandskab, men for en
stor Del af hvervede
Tropper. Hvervningen
foregik i Tyskland og
besørgedes af dertil udsendte
Officerer og
Underofficerer. Uagtet man fandt
alle Nationaliteter
repræsenteret blandt de
hvervede Tropper, var
Hovedmassen dog Tyskere,
ligesom de fleste Officerer og
Underofficerer.
Kommandoen i Afdelingerne førtes
vei ikke altid paa Tysk,
men gik man forbi en
Vagtstue i
Provinsgarnisonerne eller i Hovedstaden,
hørte man stadig tyske
Sange, og spadserede man paa Kjøbenhavns Vold, var
det meget almindeligt, at Skildvagten, som skulde passe
paa, at Folk ikke gik ud paa Bastionerne eller op paa
Brystværnet, paa Tysk bad om Almisse. Da der
blandt de hvervede Folk fandtes Udskud fra alle
Lande, og da Soldaternes Sold var yderst ringe,
forefaldt der stadig Uordener, og Spidsrod*), Krum-
slutning og andre militære Stralfe fandt hyppig Sted
i den fulde Strenghed.
Fig. 2G. En Soldnt løber Spidsrod i den østerrigske Hær.
i
*) Kommer af det tyske Ord »Spiessrutlie«, bestod oprindelig
i, at Forbryderne blev jaget »gennem Spyd«; senere skulde
han lobe mellem to Geledder, som piskede ham. StralTen
blev i Danmark først afskaffet 183G.
Gamle Dages haarde Tugt anvendtes endnu stadig
ikke biot i den militære Stand, men ogsaa i Skolerne.
Skolevæsenet stod i det hele taget paa et meget
gammeldags Standpunkt ved Aarhundredets
Begyndelse. Paa Landet vandrede endnu Sognets eneste
Skolelærer om fra By til By og gav Undervisning
paa et Sted en Uge ad Gangen, og man havde
endnu i 1801 det Særsyn, at der i et Sogn paa
Falster slet ikke var
nogen Lærer. Men det var
vei ikke stort galere der
end andre Steder, hvor
selv Lærerne næppe kunde
læse taalelig indenad.
Først i 1790 havde
man oprettet ei
Skolelærerseminarium til
Uddannelse af Lærere, men
endnu længe efter var
der stor Mangel paa
saadanne rundt om i Landet.
Saa hjalp Befolkningen
sig selv, og man saa’
de mærkeligste
Mennesker optræde som Lærere.
Man kunde saaledes se
forhenværende Soldater
eller Haandværkere i
Alderdommens Dage
optræde som »Skoleholdere«.
Selv ikke i Byerne var
man sikker paa at finde
et særeget Skolehus, men
stundom maatte Skolen
holdes paa Raadstuen.
Det var dog paa et
mere fremrykket
Kund-skabstrin, at Børnene
overgik til Skoleholderen.
Den første Grund blev
lagt enten i Hjemmet eller
hos en gammel
Skolemoder eller Skolejomfru,
hyppig Enken eller
Datteren af en Præst eller
Lærer, men man fandt
ogsaa mange Skolomødre, der
ikke havde nogen som
helst Forbindelse med den lærde Stand.
Hovedvægten blev i Almue- og Pogeskolerne lagt
paa Religion og Regning, og ved Fremstilling for
Provsten inden Elevens Udgang af Skolen blev det
fremhævet, hvor mange Gange han havde læst Balles
Lærebog igennem.
I den lærde Skole, som forberedte til
Universitetet, havde man alt begyndt at foretage
gennemgribende Reformer, men disse var endnu kun komne
Kjøbenhavn, Odense og Christiania Skoler til gode.
I de andre gik det til paa gammeldags Vis, og den
var mærkelig. Lige indtil 1791 havde Lærerne ved
en af Landets størsle Skoler, eller Horerne som det
CG
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
