Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFO HÆLDRES TID
hvilken den lærde Skoles Disciple paa mange Maader
var knyttede. Sangerne iblandt dem besørgede
saaledes Sangen i Kirken; en af de yngre var
»Orgel-mesterdreng« og havde det Hverv at staa ved Siden
af Organisten, der før Gudstjenesten havde skrevet
en Kridtstreg for hvert Vers i den Salme, der skulde
spilles, og slette en Streg, eftersom Versene blev
sunget, saa Organisten altid kunde se, naar Sangen
var ude. En Del af Drengene sang Salmerne oppe
fra Orgelet, andre sad under Salmesangen nede i
Kirkens Kor, Hørerne i »Degnestolene«,
Mester-lektianerne i de gamle Kannikestole og
Underklasserne paa låve Bænke foran. Mesterlektianerne
skiftedes til ved forskellige Gudstjenester at læse i
Kordøren ; en af dem var i Provinskøbstæderne, hvor
et Landsogn hyppig var Anneks til en af Byens
Kirker, Degn i Landsognet og nød visse Indtægter
af Degnekaldet. Det var den sidste Levning af ældre
Tiders . »Løbedegne«. Andre maatte gaa rundt med
Kirkebøsserne og samle Gaver ind til Kirken og de
Fattige. Men alle Latinskolens Elever maatte under
Hørernes Tilsyn overvære Gudstjenesten, hver
Søndag to og paa de høje Festdage tre foruden de
ugentlige Prækener, saa det var ikke at undres over,
at de i de store Kirker, skjulte bag Piller og
Kirkestole, drev alskens Spilopper, medens Hørerne
stundom snorkede højt og lydeligt.
Den gamle Skik, at Skolen opvartede med Sang
ved Jordfæstelser og Brylluper, eksisterede endnu.
Man kunde forlange hele Skolen eller den halve
eller biot to Klasser. Hørere og Elever samledes
ved Kirkegaardens Port og ledsagede Kisten og
Ligfølget herfra og til Graven med Sang. .
Undervisningen i Skolen var fri for alle, og for
Sangopvartningen nød Drengene 10—12 Rdlr. i
aarlig Løn; i Mesterlektien dog henved 30 Rdlr.
Den, der vilde have Del i Skolens Stipendier, maatte
nødvendigvis være med ved Sangen, og det enten
han havde Stemme eller ikke, men i sidste Tilfælde
med Paabud om at være stille og tavs, da han
ellers blev jaget bort.
Skolen begyndte om Sommeren Kl. 7 og varede
til 11, om Eftermiddagen undervistes der fra 2 til 5;
om Vinteren 8 til 12 og 2 til 5, eller saa længe man
kunde se, thi der brugtes aldrig Lys paa Skolen.
Onsdag og Lørdag Eftermiddag var altid fri; men
Kirketjenesten og Opvartningen med Sang bragte
megen Forstyrrelse i Skolegangen.
Undervisningen om Morgenen blev indledet med
Gudstjeneste. Først blev den gamle latinske Salme: Veni
Sande Spirite! (kom, Helligaand!) afsungen. Derefter
knælede en Discipel af Mesterlektien ned i Døren til
Underskolen og messede, med Ansigtet vendt mod
denne, en latinsk Bøn; derpaa knælede en af
Drengene i 3.—4. Klasse ned i Underskolen og
fremsagde en latinsk Morgenbøn, der blev gentaget paa
Dansk af en af Drengene i de lavere Klasser. Saa
blev Mellemdøren lukket, og Undervisningen begyndte.
Der toges altid først fat paa Latin, og somme Tider
blev der kun ringe Tid til de øvrige Fag. Kun
mellem anden og tredje Time blev der holdt
Frikvarter.
De fleste af disse for Ungdommens Uddannelse
sørgelige Skoleforhold forandredes efterhaanden,
særlig efter 1805. Men endnu længe efter var det en
Gi)
alt andet end misundelsesværdig Stilling at være
Hører ved en lærd Skole. Mange ældre Folk vil
endnu mindes, med hvilken medlidenhedsblandet
Ringeagt man endnu ved Aarhundredets Midte talte
om »en sølle Adjunkt« — en Titel, der i 1806
afløste den gamle Betegnelse jHører«. Og alle kender
fra Blichers > Juleferier « karakteristiske Typer for
Standen. Lærerne i Underklassen var som Regel
elendig aflagte, og Stillingen skulde ikke friste Folk,
der paa anden Maade kunde tjene til Livets Ophold,
da der ikke var Udsigt til Befordring. Hørerne blev,
med hæderlige Undtagelser, ofte tagne blandt gamle
forsumpede Studenter, der aldrig havde opnaaet at faa
Eksamen, eller blandt teologiske Kandidater, der havde
opgivet ethvert Haab om at faa Kald. »Disse Folk
manglede tit ikke biot pædagogisk Duelighed, men
endog ofte de til Undervisningen fornødne
Kundskaber.« Nogle kunde da vise sig i den Grad
ubrugelige, at man bare for at blive dem kvit skaffede
dem et eller andet magert Præstekald eller Degnekald
ude i en afsides Egn. Mange andre blev derimod
siddende i Embederne som gamle og affældige
Mænd, da der ikke var forbunden Pension med
Stillingen, og man derfor ømmede sig ved at kaste
dem paa Gaden. Men det var ikke til Gavn for
Undervisningen.
Medens Resultaterne af Anordningen for de lærde
Skoler af 1797 kun langsomt kom til Syne, var der
fra Privatfolks Side kort for Aarhundredskiftet vist
stor Virksomhed paa dette Omraade; i Kjøbenhavn
var det ene »Institut« fremstaaet efter det andet,
ofte forbundet med Pensionat. Her gik man frem
med Moden. I det Schouboeske Institut læstes Latin,
Græsk, Tysk, Fransk, Engelsk, Religion, Moral,
Historie, Geografi, Statistik, Teknologi, Matematik,
Astronomi, Dansk, Grammatik og Brevstil, Ortografi,
Kalligrafi, Aritmetik, Vekselregning, dobbelt
Bogholderi, Dans, Tegning, Musik, Svømning, Gymnastik
og Fægtning. I andre Instituter undervistes ogsaa i
Fysik og Kemi samt Drejer- og Snedkerlære.
Døtreskolerne stod ikke tilbage, her læstes i Dansk, Tysk,
Fransk, Engelsk, Moral, Religion, Skrivning, Reg"’ng,
Historie, Geografi, Naturhistorie, Kalligrafi,
Haandarbejde, Blomsterforarbejdning, Tegning og Dans.
I 1805 blev ogsaa Tysk og Fransk indført i de
lærde Skoler, samtidig med at det blev befalet, at
Undervisning i dansk Grammatik skulde gives i alle
Skolens Klasser. Samme Aar blev der givet
Reglement for Studentereksamen, der dengang holdtes
alene paa Universitetet. Den var som langt senere
— indtil 1850 — delt i Eksamen artium og 2den
Eksamen, til hvilken der opgaves Filosofi og et
udvidet Pensum i Astronomi og Historie. De, der
bestod denne Eksamen med Udmærkelse, blev, som
det hed »indkaldt«, d. v. s. nævnt med Hæder ved
Indskrivningen paa Universitetet (Immatrikulationen).
Netop omkring Aarhundredskiftet vaagnede der
en stærk Interesse for Legemsøvelser, især under
Paavirkning af Professor Nachtegall, der 1799
oprettede det første gymnastiske Institut i Kjøbenhavn
og det første i Europa, hvor Gymnastiken blev
indført som et Led i Opdragelsen i sin Helhed og
blev ledet ud fra pædagogiske Grundsætninger.
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
