Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
stod Winsløv (Lægen) der. Næste Aften skikkede
min Moder mig til Sengs. Jeg skulde sove, sagde
hun, og det lykkedes mig virkelig, skønt
Bombardementet begyndte med samme Voldsomhed. Men midt
om Natten blev jeg vækket ved et frygteligt Knald,
som rystede hele Huset og med det Gulvet og Sengen
under mig, saa at jeg fløj ud i Stuen og ud paa
den store Marmortrappe. Her herskede det
uigennemtrængeligste Mørke, Lamperne var slukkede og
en tæt Røg opfyldte det store Rum. En Bombe var
slaaet ned tæt udenfor og var sprunget i Grunden.
Alle Vinduer var slaaede ind, og et stort
Bombe-stykke var slaaet igennem den inderste Væg.« Den
følte en Benauelse ved Tanken om, at der nærmede
sig et Onde, hvorom man ikke havde noget klart
Begreb. Det begyndte efter en smuk Sommerdag at
skumre. Jeg, min Søster og nogle andre Børn sad
midt ude i Gaarden og legede Præsten paa
Prækestolen, ved Posten stod en Mand og en Kone og
vred Vasketøj. Værtens Pige løb og gennede en lille
Hund ind, og en Soldat var i Færd med at pumpe
sit Gevær rent. Der herskede den dybeste,
hyggeligste Sommeraflensfred. Pludselig hørtes et Par
svære Skud. »Nu begynder de!« raabte alle. Men
da man ikke saa’ Følgerne af Skuddene, blev de
Gamle roligt ved den vante Dont. Kun vi Børn gik
[143301333
Fig. 44. Bombardementet Natten mellem den 4. og 5. September, set fra Christianshavn. Efter Eckersberg.
følgende Nat slog en Bombe ned i Fortovet uden for
Huset og kastede en af de store Kantsten ind
gennem Vinduet!
Ogsaa fra den Del af Byen, som det gik mest ud
over, har vi en af disse Øjenvidne-Beretninger, der
bedre end noget andet maler Stemningen i hine
Rædselsdage. Det er Thomas Overskou, der
fortæller om sine Oplevelser som 9aarig Dreng i det
fattige Hus »Noæ Ark«, nu Nr. 8, i Studiestræde.
»Endelig kom Aftenen den 2. September. I et Par
Dage havde, Gud véd hvorfra og hvorledes, det
Rygte bredt sig, at denne Aften skulde
Bombardementet begynde. Frygten var endnu ikke synderlig
stor, men de fleste havde dog et Slags bange Anelse,
efter min Moders Befaling ind i Gangen. Næppe var
vi imidlertid komne vei derind, førend en Bombe
styrtede ned i Forhuset, rev et Fag Vinduer ind til
Gaarden med sig, faldt ned ikke langt fra Folkene
ved Posten og sprang i mange Stykker, som tillige
med Brostenene dansede omkring den. Alle tog
Flugten, og en almindelig Forfærdelse udbredte
sig. Thi nu blev den skrækkelige Sky den
uophørlig. De lysende Bomber fløj med en stødvis
Fart hvislende igennem Luften, blussende Brandrør
kryssede hverandre og susede ned paa alle Sider.
Alle var i den frygteligste Angst og Forvirring. Huset,
hvori vi boede, var indrettet til lutter smaa Familier
(der boede 32 Familier paa meget indskrænket Plads),
105
106
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
