Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
Dyd og løb sin Vej. Man stod op, tog sin
Ridetur og spiste sin Middagsmad nøjagtig paa
Klokkeslet. Den ene Dag gik som den anden. Paa et
bestemt Klokkeslet hver Aften kyssede Kongen
sine Døtres runde Kinder, Prinsesserne kyssede
Moderen paa Haanden, og Fru Thielke bragte den
kongelige Nathue. Ligeledes paa Klokkeslet spiser
Over-Hof-Staldmestrene og Hofdamerne til Middag og
sidder og hvisker og tisker over Te. Kongen faar sit
Kortspil eller sin Aftenkoncert, medens
Over-Hof-Staldmestrene gaber sig ihjel i Forværelset; eller
Kongefamilien gaar sig en Tur paa
Windsor-Skrænterne, Kongen med sin lil’<?. Kæledægge, Prinsesse
Amelie, ved Haanden midt i den sammenpressede
godhjertede Folkemasse, medens Eton-Drengene
(Eleverne i den store kongelige Opdragelsesanstalt Eton
lige over for Windsor paa den anden Side af Themsen)
stikker de pluskævede Ansigter frem under Folks
Albuer. Naar Koncerten er forbi, undlader Kongen
aldrig at tage sin umaadelige, trekantede Hat af og
hilse paa sine Musikanter med det stadige: »Jeg
takker Dem, mine Herrer!«
Et roligere Familieliv, et mere prosaisk Liv end
det paa Slottene Kew eller Windsor kan man ikke
tænke sig, Hvad enten det var Solskin eller Regn,
red Kongen daglig sine bestemte Timer, ståk sit
røde Ansigt ind i alle Huse i Nærheden og viste sig
i sin Windsor-Uniform og med den bredskyggede
lavpullede Præstehat for Landmændene, for
Svinehyrderne, for de gamle Koner ved Æbleskivepanden,
for alle Slags Folk, fine og simple, og der fortælles
mange Historier derom. Intet er mere jævnt, lige
ud ad Landevejen. Naar Harun Al Raschid inkognito
besøgte en af sine Undersaatter, kunde denne være
vis paa ikke at blive glemt af den ædelmodige Kalif.
Gamle Georg bar ingen kongelig Glans til Skue.
Somme Tider gav han et Guldstykke, somme Tider
rodede han i Lommen og fandt ikke en Skilling;
ofte stillede han en Mand hundrede Spørgsmaal om
Familiens Størrelse, om hans Havre og hans Bønner.
En Dag, da Kongen og Dronningen var ude at spad-
sere sammen, mødte de en lille Dreng -— de holdt
saa meget af Børn, de rare Mennesker — og klappede
ham paa hans lille, hvide Hoved. »Hvis lille Dreng
er du?« spurgte Windsor-Uniformen. »Jeg er Kongens
Bøfslugers*) lille Dreng,« svarede Barnet. »Saa maa
du pænt lægge dig paa Knæ og kysse Dronningens
Haand.« Men Bøfslugerens uskyldige Afkom sagde
paa det bestemteste Nej til dette. »Jeg vil ikke
knæle, for jeg vil ikke revne mine nye Bukser.«
Den sparsommelige Konge burde egentlig have
omfavnet ham og slaaet barn til Ridder paa Stedet.«
*) Bøfslugere (Bufeaters) er Navnet paa et Korps af kongelige
Lakajer i England, iførte middelalderlige Dragter og
væbnede med Kaarde og Hellebarde.
126 238
Fig. 50. En Politi-Vagt i London omtrent ved Aar 1800.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
