Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
sig tilbage under tapper Modstand, gik over Ejderen
og slog de forfølgende Fjender den 10. December
1813 ved Landsbyen Sehested, hvor Korpset tog flere
Fanger end sin egen Styrke.
Fra østerrigsk Side var der imidlertid indledet
Underhandlinger om Fred med Danmark paa
Grundlag af, at Frederik VI opgav Alliancen med Frankrig
og afstod Trondhjems Stift til Sverige. Uagtet
Kongen fandt »deslige Ting ganske stridende mod
sin Tænkemaade« og tillige ganske umulige,
besluttedes det dog, da der kom Melding om, al
Davoüt havde ladet den lille stærkt truede danske
Ilær i Stikken, i et Statsraad den 1. December at
bide i det sure Æble. Men Carl Johan vilde ikke
lade sig foreskrive Fredsbetingelserne af andre; han
Kongens aabne Brev, hvori han erklærede, at han
for sig og sine Efterfølgere havde frasagt sig alle
Rettigheder til Norges Trone og med varme
Afskedsord takkede Nordmændene for deres Troskab og
løste dem fra Troskabseden, den 24. Januar kom
til Christiania, blev det modtaget med stor Harme.
Nu, da Afskedstimen slog, blussede hos mange
Nordmænd en Følelse op af gammelt Sammenhold og
Venskab, der var bleven prøvet gennem mange Aar
i Fred og ikke mindst i Krig mod en fælles Fjende.
Og til denne Fjende skulde man nu overleveres,
uden at spørges, som andet umælende Fæ! Men
det skulde dog ikke saa lige gaa for sig.
Nordmændene fandt, at de havde Ret til at faa et Ord
med i Laget.
Fig. 61. Den norske grundlovgivende Forsamling paa Eidsvold. Efter Wergelands Maleri.
fordrede — støttet af Kejseren af Rusland — hele
Norges Afstaaelse og truede med det danske Riges
fuldstændige Tilintetgørelse, hvis ikke Kongen, som
opholdt sig ved Hovedkvarteret paa Herregaarden
Hindsgavl i Fyn, gav efter. Frederik VI opgav
Haabet om at faa Stormagterne til at antage sig
hans Sag, og den 14. Januar 1814 blev Freden med
England og Sverige sluttet i Kiel. Norge blev
løsrevet fra Danmark, som i Erstatning flk svensk
Pommern med Øen Rygen.
Norges Afstaaelse, der sikkert var Frederik VI en
personlig Sorg, vakte i Danmark, især i Kjøbenhavn,
stor Forbitrelse. Man fandt, at der ikke var gjort
Modstand nok, og at hele Landets Magt burde
opbydes, før man gik til et saadant Skridt. Og da
161
Man havde i Norge med almindelig Sorg set den
elskede Prins Kristian August forlade Landet og
drage til Sverige som Kronprins. Men det lille
norske Parti med Grev Wedel i Spidsen havde saa
langt større Planer end før. Før havde Norges
Løsrivelse fra Danmark været Hovedsagen. Nu blev
der Udsigt til en Forbindelse med Sverige gennem
en Mand, som paa Forhaand kendte Forholdene i
Norge og var forgudet af Nordmændene. Men
Uafhængighed af Danmark var det første, der maatte
opnaas, og som et Middel til at fremhjælpe denne
stiftede han i December 1809 Selskabet til Norges
Vei, hvis nærmest liggende Formaal blev Oprettelsen
af et norsk Universitet 1811.
Universitetet i Kjøbenhavn havde været det
aandelige Bindemiddel mellem Danmark og Norge, ligesom
Flaaden havde været det materielle, og den Ad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
