Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
fik en stor Del af det ivrigt attraaede Sachsen
samt hele Vestfalen, Rhinprøjssen og Svensk Pommern,
som Danmark havde faaet i Erstatning for Norge, og
som Prøjssen nu tilbyttede sig for Lauenborg.
England fik Kolonier (bl. a. Kaplandet) og desuden
Helgoland og Malta, samt Højhedsret over de joniske
Øer. Østerrig kom atter i Besiddelse af Arvelandene,
Venedig samt Lombardiet. De italienske Fyrster
var alt søgt tilbage til Bederne, ikke altid til
Under-saatternes Glæde. Napoleons Svoger, Murat, var ved
den 1ste Pariserfred bleven anerkendt som Konge i
Neapel. Da han imidlertid havde sluttet sig til
Napoleon i de 100 Dage, blev han jaget hort af
Østerrigerne. Under et dumdristigt Forsøg paa at vinde
sin Krone paa ny blev han fanget og" skudt.
De største Vanskeligheder havde man haft med
Tysklands Regulering og Forfatning. Det gamle
tysk-romerske Kejserrige lod sig ikke kalde til Live paa
ny. I Stedet for dette traadte det tyske Forbund,
bestaaende af 39 suveræne Stater af alle Størrelser.
Rent tyske var de 4 Kongeriger Bayern, Hannover,
Sachsen og Wurttemberg; desuden Kurfyrstendømmet
Hessen, de 6 Storhertugdømmer, og 19 Hertug- og
Fyrstendømmer, blandt hvilke flere smaa bitte, og et
Landgrevskab. Af de engang saa mægtige
Rigsstæder fik kun 4 Lov at bestaa som Fristæder.
De store Forhaabninger, som Befrielseskrigens
Romantik havde vakt i Tyskland, blev ganske
tilintetgjorte ved Wiener-Kongressen. Men den tyske
Ungdom vedblev dog at være greben af den
patriotiske Begejstring. Alle. ønskede et enigt, stort og
frit Tyskland. Men Midlerne til at skabe dette og
Vejene, man skulde gaa, laa indhyllet i mørke og
forvirrede Taager. Selv ikke det mærkelige og
berømte Aktstykke, som blev undertegnet den 26. Septbr.
1815 af Kongen af Prøjssen, Kejserne af Busland og
Østerrig og derefter offentliggjort under Navn af den
Hellige Alliance, hjalp til at sprede Taagerne. Det
indeholdt tre Artikler, ved hvilke de tre høje Herrer,
Repræsentanter for Kristendommens tre Hovedformer,
lovede at være hinanden som Brødre, og i denne
Broderligheds Aand at behandle Undersaatterne som
en Fader behandler sine Børn. De anbefalede
Folkene daglig mere og mere at indøve sig i de
kristelige Pligter og indbød de øvrige Fyrster til at
tiltræde dette Forbund.
Dette mærkelige Dokument blev lavet mod
Slutningen af Kongressen. De ledende Herrer forstod
nemlig, at de maatte give det tyske Folk en Idé
at leve paa i Stedet for de Idéer, Kongressen havde
taget’ Livet af, og særlig som et Modstykke mod
dem, der havde faaet mest Tag i Sindene, de franske
Idéer om Frihed og Lighed. Havde der været
mindste Alvor i dette Løfte, der blev udstedt med
stor Højtidelighed, maatte de Herrer, der underskrev
det, dog vei have taget Paven, den virkelige,
historiske Bepræsentant for den katolske Kirke, med.
Men det var selvfølgelig kun til at smøre Folk om
Munden med, og Metternich generede sig da heller
ikke for i sin Vennekres at betegne det som
Charlatanen.
Og det gjorde da heller intet Steds den tilsigtede
Virkning paa den tyske Ungdom, som vedblev sit
Drømmeliv, »i hvilket Forestillinger om de teutoniske
Skovfolks Urkraft og Frihed, om middelalderlig —
ridderlig Trubadurs — Tjeneste, om antiromersk
Lutherdom, om Schillérsk Prosaisme, Kantisk
Oplysning og jakobinsk Republikanisme indgik en
vidunderlig Blanding. Og af denne hævede sig
efterhaanden Fantasibilledet af en demokratisk Fristat med
en middelalderlig romantisk Kejser i Spidsen «
Medens det tyske Folk i sin Helhed sank lien i
sin gamle Dvale, vedligeholdtes hos de tyske
Studenter den romantisk-nationale Følelse. Der Turnvater
Jahn traadte frem og dannede
Turn-(Idræts-)Forenin-ger med Ordene: Frisch, fromm, fröhlich, frei, som
Valgsprog. Thi aandelig Friskhed, mente han, kunde
kun forenes med legemlig Kraft og Behændighed. Den
akademiske Ungdom i Jena, hvis Universitet længe
havde staaet som Midtpunktet for det tyske
Højskolevæsen, dannede en Forening under Navn af
»Bur-schenschaft« efter de middelalderlige Lavsbetegnelser.
Rundt om opstod saadanne Foreninger og alle Vegne
i Modsætning til den gamle Maade, hvorpaa
Studenterne var delt, efter Nationer, Provinser,
Landsmandskaber. For saa skarpt som muligt at skille
sig fra disse, der paa gammeldags Maner bar
Husarkasket og Dolman, optraadte Burschenschafterne i
»gammeltysk Dragt«, kort sort Vaabentrøje med bred,
hvid Krave ud over Skuldrene, langt Haar og bar
Hals, paa Hovedet en sort Baret med en Fjer eller
et forgyldt Agern, i Haanden en forsvarlig Knippel
(Ziegenhainer), i Bæltet stundom en Dolk og over
Brystet det sort-rødt-gyldne Baand.
I saadanne Narrestreger løb den store tyske
Frihedsbevægelse ud. Kun i ganske faa unge Mænd
brændte Flammen endnu, og vi skal senere komme
tilbage til en enkelt af dem.
TILSTANDE I TEKNIK OG VIDENSKAB I VORE
BEDSTEFOBÆLDRES TID.
At gaa 100 Aar tilbage i Tiden vil sige det samme
som at tage Afsked med Jernbaner, Dampskibe og
saa at sige alle andre Anvendelser af Dampkraften;
ogsaa vor Cykle maatte vi lade blive staaende; af
alle Elektricitetens Anvendelser i det praktiske Liv
vilde vi kun genfinde en eneste, nemlig Lynaflederen,
og sammen med det elektriske Lys vilde alle
Gas-og Petroleumsflammer slukkes. Vor Taalmodighed
vilde sikkert ofte blive sat paa en haard Prøve, naar
vi skulde undvære alle disse Goder. Det, der oftest
vilde genere os i det daglige Liv, var vistnok den
slette Belysning. Lampens Udvikling stod endnu paa
saa lavt et Trin, at man i Hjemmene foretrak
Tælle-hrs. Ganske vist var baade Lampeglasset og
Bundbrænderen opfundne i forrige Aarhundrede, men
hvor langt man alligevel var fra det Maal: at
konstruere en virkelig praktisk Lampe, der ikke var for
dyr, ikke osede og ikke krævede alt for megen
Pasning, ser vi deraf, at endnu i det tredje Aarti af vort
Aarhundrede var i alt Fald i Danmark og Norge
Tællelys det almindelige ikke alene paa Landet og
hos de fattige i Byerne, men ogsaa hos velstillede
Familier; den Luksus, man tillod sig her, bestod
væsentlig i, at man havde flere Lys tændte samtidig,
hvorved man rigtignok ogsaa forøgede Arbejdet med
at pudse dem. Ved festlige Lejligheder maatte Tællen
87
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
