Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
Hvad der giver Dampkraften dens uhyre
Overvægt over Vind- og Vandkraft er til Dels, at den
virker lige godt, enten det blæser eller er stille,
enten der er Tørke eller Vandflom; men tillige er
den saa temmelig uafhængig af Stedet. Ved dens
Hjælp bliver det muligt at forlægge Industricentrerne
Fig. 67. Joseph Jacquard (sjakar), Opfinder af Monstervæven;
født 1752; død 1834.
til de store Handelsstæder, hvorhen Raastofferne let
kan bringes, naar det kan ske ad Søvejen.
Skibs-bygningskunsten indtog ved det 19. Aarhundredes
Begyndelse et højt Standpunkt, og Sejlskibene
formaaede fuldt ud at tilfredsstille de Fordringer,
Datidens Handel stillede til Varetransporten. Endnu
den Dag i Dag kan jo Sejlskibet paa enkelte
Omraader konkurrere med Damperen. Men til Lands
var de daarlige Samfærdselsmidler en stor Hindring
for Industriens Udvikling. Nye gode Vejanlæg efter
Englænderen Mac-Adams’ Metode eller Anvendelse af
Jernsporveje, der navnlig fandt megen Udbredelse i
England, kunde vei forbedre Forholdene en Del;
men saa længe man var henvist til Hestekraften,
kunde der ikke ret komme Fart i Udviklingen.
Paa Fastlandet virkede disse Hindringer endnu
stærkere end i England, og til Naturens Hindringer
kom de* mangfoldige kunstig skabte. Her var det
Frankrig, der gik i Spidsen; Revolutionen omstyrtede
ikke alene Lavsvæsenet, men ogsaa de mange indre
Toldgrænser og andre Skranker, som havde hæmmet
Handelens frie Udvikling. Baade paa fredelig Vis og
ved Napoleons Erobringer banede de franske
Fremskridt sig Vej til det øvrige Europa. Færdselen paa
Tysklands Floder var hæmmet ved Told og andre
Afgifter; ved Rhinen alene fandtes over 30
Toldsteder. Paa Napoleons Forlangende blev Skibsfarten
paa Rhinen frigiven ved Freden i Luneville. Omtrent
ved samme Tid begyndte han Anlæget af en Vej
over Mont Cenis. — En anden Trafikgren, som
ogsaa skyldte de franske Krige sin Udvikling, var
Telegrafvæsenet, der stod paa et langt højere Trin, end
161
man i Almindelighed forestiller sig. Et Signal kunde
saaledes naa fra Paris til Lille, hvilket er omtrent
27 Mil (200 Kilometer) i lige Linje, paa 2 Minutter.
Til de 100 Mil fra Paris til Toulon brugte Signalet
mindre end et Kvarter, og de enkelte Signaler, som
enten kunde betyde et Bogstav eller et helt Ord,
fulgte ret hurtig efter hinanden. Naturligvis havde
denne Telegrafering intet med Elektriciteten at gøre.
En Telegraflinje bestod af en Række Taarne, der
laa saa tæt, at man kunde se fra det ene til det
andet. Signalerne gaves ved Indstilling af bevægelige
Stænger, der var anbragt paa Toppen af Taarnene.
Det var Brødrene La Chappe, der havde opfundet
denne udviklede Form for optisk Telegrafering;
den første Linje mellem Paris og Lille aabnedes 1794.
Otte Aar senere oprettedes en saadan Forbindelse
mellem Korsør og Nyborg med Sprogø som
Mellemled. Den største Ulempe ved den optiske Telegraf
var den, at i Taage kunde den ikke benyttes; men
desuden var Anlæget og Driften paa Grund af de
mange Stationer dyrere end ved den elektriske
Telegraf, og ret langt over Havet kunde den ikke naa.
Den engelske Storindustri satte for saa vidt
allerede i forrige Aarhundrede sine Spor ogsaa paa
Fastlandet, som Brugen af Bomuldstøj steg i en
forbavsende Grad; men der var sikkert ikke mange,
der havde nogen Anelse om den Revolution, Damp
og Arbejdsmaskiner skulde frembringe i Industrien.
Skulde man nævne de Opfindelser, som havde gjort
det stærkeste Indtryk paa det brede Publikum, da
blev det sikkert ikke den dobbeltvirkende
Dampmaskine, men Lynaflederen og Luftballonen. Kun
faa paa Fastlandet anede, at der levede en Mand
med Navnet James Watt, medens Benjamin Franklin,
»der frarev Himlen Lynet og Tyrannerne Sceptret«,
hørte til Tidens populæreste Mænd. Selv om hverken
Lynaflederen eller Luftballonen i Betydning kan
sammenlignes med Væve- og Spindemaskinen, maa de
alligevel nævnes blandt de Ting, som forberedte den
Eig. 68. Fyldning af en Ballon i Aarh.s Beg.
kommende Tid. Adskillige gamle Fordomme blev
brudt, da man saa’, at Mennesker formaaede at
overvinde Tyngdekraften og trodse Lynilden. Det er
værd at lægge Mærke til, at den første halvt
mislykkede Luftfart, som 1736 foretoges i Lissabon af
en Fysiker Guzmann, nær havde bragt sin Ophavs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
