Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
lægger«. Før Lavoisier vidste maa ikke, hvad der gik
for sig, naar Kul brænder paa et Ildsted. Man
forstod ikke Aandedrættet og dets Hensigt. Man troede
endvidere, at Metallerne var sammensatte Stoffer;
naar Jærnet rustede, eller andre Metaller angrebes i
Luften, mente man, at de havde afgivet en af
Bestanddelene, medens Sandheden er, at Metallerne er
Grundstoffer, og at de ligesom Kullet ved
Forbrændingen, og Legemet ved Aandedrættet, optager Ilt fra
Luften. Over disse vigtige Forhold bragte Lavoisier
Klarhed, og allerede dette vilde være tilstrækkeligt
til at sikre ham Plads blandt de største Kemikere.
Men dernæst er det ham, der har givet Kemien dens
første og vigtigste Grundsætninger. Den første af
dem er den, at selv ved de mest indgribende kemiske
Forandringer bliver aldrig noget af Stoffet til intet,
og lige saa lidt skabes nyt Stof af intet. Er
saaledes en vis Mængde Vand dannet ved Forening af
Ilt og Brint, saa vil man ved atter at adskille det
netop faa den samme Mængde Ilt og Brint, som var
brugt til Vandets Dannelse. Dette vilde vist de
fleste af Datidens Kemikere indrømme; men de
havde i Reglen ikke gjort sig det klart, og det havde
derfor sin store Betydning, at Lavoisier udtrykkelig
fremhævede denne Sætning om Stofmængdens
Uforanderlighed. Med den anden Grundsætning, at
Legemerne ikke forandrer Vægten, naar de indgaar
kemiske Forbindelser med hverandre, forholder det sig
anderledes. Ganske vist havde Cavendish paavist, at
naar Ilt og Brint forenedes til Vand, vejede det
dannede Vand nøjagtig lige saa meget som Ilten og
Brinten tilsammen. Men man var slet ikke klar paa,
at det gik saaledes med alle Stoffer; saaledes vidste
man f. Eks. godt, at Jærn tiltog i Vægt ved at ruste,
men alligevel sluttede man ikke, at der var kommet
noget til, men antog tvært imod, at der var gaaet
noget bort. Under disse Omstændigheder kunde
man ikke have videre Nytte af at bruge Vægtskaalen
ved kemiske Undersøgelser, og det var i
Virkeligheden ogsaa meget faa Kemikere, der tillagde
Vejningen videre Betydning. Det er maaske den
allerstørste af Lavoisiers Fortjenester, at han gjorde
Vægtskaalen til et af Kemiens aller vigtigste Redskaber.
Baade for Nutidens videnskabelige Kemi og dens
kemiske Industri har de Kundskaber, Vægtskaalen
har skaffet os. været af uberegnelig Betydning.
Paa den Grundvold, Lavoisier havde lagt, rejste
Kemiens nye Bygning sig med rivende Hast, og
allerede inden Aarhundredets Slutning var man kommen
et godt Stykke frem. Lavoisisr skulde imidlertid
ikke ret- længe glæde sig ved de store Besultater af
sit Arbejde; han havde indtaget for fremragende en
Stilling under den gamle Begering, til at han kunde
undgaa de rødeste Revolutionsmænds Mistanke og
Had. Paa en falsk Anklage for at have gjort sig
ulovlig Fordel ved Bestyrelsen af Tobaksmonopolet
blev han i 1794 dømt til Døden og guillotineret
den 8. Maj sammen med 27 andre Generalforpagtere.
Under Processen havde hans Forsvarer henvist til de
store Fortjenester, Lavoisier havde af Videnskaben,
hvortil Dommeren svarede de berygtede Ord • »Vi
trænger ikke mere til Videnskabsmænd.«
Blandt Tidens største Kemikere maa ogsaa nævnes
en svensk Apoteker Scheele, der med de tarveligste
Midler gjorde den ene betydningsfulde Opdagelse
efter den anden. Blandt andet opdagede han Kloret,
der skulde komme til et spille saa stor en Bolle
som Blegnings- og som Desinfektionsmiddel. Den
besværlige gammeldags Blegning, ved hvilken Tøjerne
maatte spredes ud paa Enge for at blive udsatte for
Sollyset og tillige behandles med forskellige
langsomt virkende Midler var en stor Hindring for den
rask fremblomstrende Bomuldsindustri. Det var en
fransk Kemiker Bertholet, der fik den Tanke at
anvende Klorets blegende Egenskaber i Praksis, men
James Watt gav Anledning til, at der i England
anstilledes omfattende Forsøg i denne Retning, og det
var i dette Land, Klorblegningens endelige Sejr sikredes
ved Opfindelsen af Klorkalken (1798).
I det ene sidste Aarhundrede er Menneskenes
Magt over Naturen steget mere end i de foregaaende
20 tilsammen; men jo mere man lærer Fortiden at
kende, des bedre forstaar man, at den har været en
nødvendig Læretid for Menneskeslægten, at intet
Aarhundrede uden Skade kunde være sprunget over,
selv om det ved første Øjekast synes nok saa
ufrugtbart. Den stærke Udvikling, som har fundet Sted i
dette Aarhundrede, bliver i Virkeligheden kun
forstaaelig for os, naar vi tænker paa, hvorledes
Jordbunden var beredt ved det forriges Slutning. I
Videnskab og Teknik vrimlede det med nye Tanker, af
hvilke nogle vei maatte lægges til Side foreløbig,
medens andre traadte ud i Livet og viste Evnen til
at trives.
EUROPAS POLITISKE HISTORIE INDTIL 1848.
Efter over 25 Aars Forløb var der atter Fred i
Europa. Og denne Fred skulde nu opretholdes og
værnes ved den hellige Alliance. I Stedet for
Revolutionens forføreriske Treklang: Frihed, Lighed og
Broderskab skulde Fremtidens Valgsprog være:
Broderskab i Kristus. Endnu med Sviren i Hovedet
fra Wiener-Kongressens Udsvævelser og Rænkespil
lagde de høje Herrer de slappe Ansigter i andægtige
Folder og flk Blikket vendt fromt mod Himlen: de
skulde for Fremtiden være hinanden som Brødre og
Undersaatterne i Faders Sted. Men deres
Statsmænd smiskede til hinanden og sagde, naar ingen
hørte det: Nu sidder vi alle vei, sagde Katten, den
sad paa Flæsket.
Men Undersaatterne rundt omkring var vaagnede
under Vaabnenes Gny, eller var i Færd med at
vaagne, Een Tanke havde slaaet Rod i alle Lande,
først hos nogle enkelte, senere hen hos flere og flere,
og det var netop en Tanke, der stod i den skarpeste
Modsætning til Fyrsternes Fadertanke. Det begyndte
at gaa op for Folket i de forskellige Lande, at det
til syvende og sidst maatte komme an paa det selv
»at bestemme, under hvilke politiske Former det
vilde leve, og at det i Staten nærmest gælder at
finde den Form, den Maade, som Folkets, Nationens
Vilje bedst kan danne sig og udtale sig paa.« I
Frankrig havde man set le peuple souverain, det
selvherskende Folk, i al sin Magt og Vælde, men ogsaa
i al sin Rædsel. Under detie Herredømme kunde
ingen Frihed blomstre, lige saa lidt som under
Despoten, der havde afløst Folket. Nu var Verdens-
181
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
