Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
hvis Medlemmer skulde vælges af de gamle
Provinsstænder. Men det blev ved Kundgørelsen. Det stive
Hofparti, den prøjssiske Land-Adel, der ikke kunde
glemme Ophævelsen af Livegenskabet, flk snart
Frihedsmanden v. Stein fjernet fra det offentlige Liv, og
Østerrigs Advarsler og Formaninger gjorde Frederik
Vilhelm endnu mere tilbageholdende og ængstelig,
end han var i Forvejen. To Aar gik hen, uden at
Befolkningen saa’ eller hørte noget til den lovede
Forfatning. Og i de genoprettede tyske Smaa-Stater
skyndte man sig lige saa lidt. Den eneste Fyrste,
som uden Tøven opfyldte sit Folks Ønsker, var
Goethes og Schillers Ven, Storhertugen af Weimar.
Længselen efter en fri Forfatning havde i
Tyskland særlig slaaet Rod hos den studerende Ungdom,
der omfattede Sagen mere med ideel
Frihedsbegejstring end med Forstaaelse af, hvad en fri
Forfatning egentlig vilde sige, hvad den bragte og hvad
den fordrede. Universitetet i Jena, der nød godt af
Hertugen af Weimars frisindede Tænkemaade, blev
som foran omtalt Arnestedet for den svulmende tyske
Fædrelands- og Frihedsfølelse, og fra Jenas Studenter
kom dennes første foruroligende Udslag.
Paa 300-Aarsdagen for Reformationens Begyndelse
og paa Aarsdagen for Slaget ved Leipzig den 18.
Oktober 1813 samledes Studenter fra Jena tillige med
Studenter-Deputationer fra alle t}fske protestantiske
Universiteter i Eisenach for at holde Fest. Med
Egeløv om Hatten, mange med Tapperhedsmedaljen
fra Krigen og med det sort-rødt-gyldne Baand over
Brystet drog de op i det gamle Wartburg, hin
Klippe-Rede for Reformationens Fugle, holdt Taler, prækede,
sang, bad og drak, for det tyske Fædreland, for Luther
og for Hertugen af Weimar. De gjorde Gymnastik
(Turn-Øvelser) og tændte om Aftenen Baal foran
Borgen. Og da man havde Ilden, var det jo
ganske naturlig at komme til at tænke paa, hvad
den brave t}Tske Mand, Dr. Luther, havde gjort
ved Pavens Banbulle, da han stod ved
Begyndelsen til sit Arbejde. Et Par Aar i Forvejen var der
kommet et tysk Flyveblad, et nederdrægtigt
Smædeskrift af en fordømt Bureaukrat af en Jurist, som
hed Schmalz, hvori han vovede at sige, at det ikke
var det prøjssiske Folks Begejstring, der havde bragt
det til at ryste Fremmedherredømmet af sig, men
derimod dets Pligt- og Subordinations-Følelse over
for sin Konge. Og ind fløj Hr. Schmalz’ Flyveblad
i Baalets Luer og med den en Korporalstok og
andre Symboler paa det gamle Militærherredømme,
og der blev raabt Leve for det fri og enige
Tyskland, -for den tyske Urkraft, som skulde redde Verden.
Der blev skumlet over Fyrster, som ikke holdt sit
Ord, og Studenterne svulmede af Begejstring for tysk
Alvor og for tysk Frihedstrang, og der var ikke i
Verden noget, som kunde komme op ved Siden af
Tyskland; og var der noget uden for Tyskland, der
havde nogen som helst Værdi, blev det straks
erklæret for tysk i og for sig.
Regeringerne rundt om i Europa var paa den
Tid i den Grad nervøse over for enhver
Friheds-rørelse, at de tog de ungdommelige Narrestreger paa
Wartburg for Alvor. Metternich var himmelglad
over, at Zaren saa pludselig havde slaaet om, og
paa Kongressen i Aachen, hvor Stormagterne efter
tidligere Aftale traadte sammen i 1818 for at drøfte
Forholdene i Frankrig, fremlagdes en Betænkning
over Tilstanden i Tyskland; i den som i alt, hvad
der blev drøftet paa Kongressen, spillede »den
revolutionære Aand ved de tyske Universiteter* en meget
stor Rolle. Efter at man havde besluttet, at de
Allieredes Arméçr, der havde holdt Frankrigs
Grænselande besat for at hindre mulige Uroligheder mod
Bourbonerne, skulde trækkes tilbage, fremkom der
Forslag om, at Kvadrupel-Alliancen skulde udvides
til en femdobbelt Alliance ved at optage Frankrig i
Forbundet. Men hertil vilde Lederen af det engelske
Kabinet, Canning, ikke gaa med. Han var en absolut
Modstander af den Krig, som han forudsaa, at
Fyrsterne i Fastlandets store Stater agtede at føre mod
deres egne Udersaatter eller mod de smaa Stater.
Thi hvem andre skulde et Forbund af Europas fem
Stormagter være rettet imod, end imod Folkene eller
mod de smaa Stater? Og dertil vilde Canning ikke
række Haand. Og med Henvisning til den
verdensberømte Rolle, England havde spillet over for
Frankrig lige fra 1793, tilføjede han i en Tale i Overhuset
de stolte Ord: »Vi maa stadig erindre og hjælpe
vore Forbundsfæller til ikke at glemme, at den hele
europæiske Drøftelse af disse Spørgsmaal maa
foregaa i det britiske ’Parlament.«
Kongressen i Aachen er et Vendepunkt i Europas
Historie. Fra den daterer sig Metternichs
fuldstændige Herredømme over Fastlandet og den endelige
Underkuelse af alle de Forhaabninger om Frihed og
Indflydelse paa Styrelsen, som Folkene i de
forskellige Lande havde næret. Det var en fuldstændig
Spøgelsefrygt, der havde bevirket denne Reaktion, men
denne fik en tilsyneladende Berettigelse ved en
overspændt tysk Student Carl Sands taabelige Mord paa den
bekendte August Kotzebue. Den tidligere
frihedsbe-gejstrede dramatiske Rabalder-Forfatter, som var
begyndt at gaa af Mode, havde slaaet sig paa Reaktionen
og var gaaet i russisk Statstjeneste, og man troede i
tyske Studenterkrese, at det var ham, der havde
frembragt det pludselige og for mange uforklarlige
Omslag hos Zaren, et Omslag, som syntes at skulde
bringe alle de Frihedens Frugter, man havde ventet
sig af Kampen mod Frankrig, til at visne. Carl
Sand dræbte 23. August 1819 den stakkels Kotzebue,
der ikke havde nogen som helst Indflydelse paa
Europas Skæbne, med en Dolk, prøvede paa at dræbe
sig selv bag efter, og blev henrettet, da han var
kommen sig efter sit Saar. Paa Skafottet kaldte
han Gud til Vidne paa, at han døde for Tysklands
Frihed. Et lignende vanvittigt Mord blev forøvet
kort efter paa den russiske Statsraad Ibell.
Den overspændte Students blodige Gerning kom
Metternich i allerhøjeste Grad tilpas. Nu kunde
da selv den mest blinde se, at der var Fare paa
Færde. Forbundsdagen, Repræsentationen for det
nydannede tjrske Forbund, fik paa én Gang travlt
med at vedtage en Mængde Beslutninger, som skulde
kvæle alt aandeligt Liv i Landet. Thi der var Fare
for Smitte alle Vegne. Urolighederne havde kun
ulmet i Tyskland, men i Spanien og i Neapel var de
slaaet ud i Flammer.
Paa den første Meddelelse om Rejsningen ved
Cadix og om den fri Forfatnings Indførelse havde Zar
Alexander opfordret til en fælles Optræden og
sammenkaldt Stormagterne til et Møde. Dette afholdtes
190 238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
